Medie: Militante løslader bortførte FN-soldater

Militante islamister fra al-Nusra Fronten har løsladt en gruppe af fredsbevarende FN-soldater, som har været tilbageholdt i to uger ved Golanhøjderne. Det beretter TV-stationen Al Jazeera ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag offentliggjorde den militante gruppe en video på flere sociale medier, hvor FN-soldaterne oplyste, at de forventede at blive løsladt inden længe.

Alle de fredsbevarende soldater, der har været tilbageholdt siden slutningen af august, er fra Fiji.

Tidligere er en anden gruppe af tilbageholdte FN-soldater fra Filippinerne blevet reddet fra de islamistiske militante, der omringede deres stilling i Golanhøjderne, der ligger på grænsen mellem Israel og Syrien.

BNB