Medie: Israelsk militær har forhindret tre angreb mod Iran

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ISAREL: Tre gange har det israelske militær forhindret Israels regerings planer om at angribe militære mål i Iran. Det fremgår af en lydoptagelse, som er blevet lækket til den israelske TV-kanal Channel 2, skriver CNN.

På lydoptagelsen hører man daværende forsvarsminister i Israel, Ehud Barak, som var forsvarsminister fra 2009 til 2013. Ifølge optagelserne har Ehud Barak angiveligt sammen med premierminister Benjamin Netanyahu planlagt angreb i henholdsvis 2010, 2011 og 2012. Chefen for det israelske militær, general Gaby Ashkenazi, satte dog foden ned.

Ashkenazis efterfølger, Benny Gantz, oplyste ifølge den lækkede optagelse regeringen om, at et angreb mod Iran godt kunne gennemføres, men at det ville indebære stor risiko. Militærets vurdering overbeviste to medlemmer af regeringen om, at de skulle gå imod planerne, så premierminister Netanyahu ikke længere havde flertal for at iværksætte et angreb.

Ehud Barak siger på optagelserne, at et af angrebene blev aflyst, fordi det faldt sammen men en større fælles militærøvelse med USA i 2012. Ifølge den tidligere forsvarsminister ville det have givet indtrykket af, at USA var med på planerne.

Benjamin Netanyahu har i årevis truet med at gå militært til angreb mod Iran, for at forhindre landet i at udvikle atomvåben, og han er imod atomaftalen, som seks stormagter, inklusiv USA, har forhandlet frem med Iran.

BNB