Medie: Her er de kendte, som hjalp den skandaleramte Harvey Weinstein

Der var mange, som kunne have gjort noget. F.eks. The New York Times, som i 2004 valgte ikke at afsløre Harvey Weinstein, eller skuespilleren Matt Damon, som angiveligt hjalp Weinstein. For slet ikke at tale om modeskaberen Donna Karan, som nu bebrejder de kvindelige sexofre.

Modeskaberen Donna Karan - til venstre - som tirsdag måtte sige undskyld for at have forsøgt at skyde skylden på de kvinder, som hendes ven, filmbossen Harvey Weinstein, angiveligt sexmisbrugte. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGELA WEISS

Sharon Waxman kunne for 13 år siden have skrevet den historie, som den halve verden nu taler om.

Hun var dengang journalist på The New York Times og havde fat i den lange ende af skandalen om filmbossen Harvey Weinstein og hans påståede misbrug af kvinder.

Waxman beskriver på kultursitet The Wrap, hvordan hun i 2004 havde navngivne kilder, som fortalte hende, at Weinstein i Rom havde udstationeret en højtbetalt medarbejder, som ikke havde et klap forstand på film, men hvis eneste job var at servicere chefen med kvinder, når Weinstein var på europæisk turne. Og Waxman talte også med en kvinde, som Weinstein havde forgrebet sig på, og som havde truet med retssag - hvorefter han betalte hende erstatning.

Historien var i hus, men så begyndte Weinsteins modoffensiv.

Han fik to af sine venner, filmstjernerne Matt Damon og Russell Crowe, til at ringe til Waxman og forsøge at overtale hende til at droppe historien. Og han dukkede også selv op på redaktionen og smækkede med dørene. Til sidst droppede The New York Times historien, fordi Weinstein var en vigtig annoncør og en god kilde, og fordi han ikke var en politisk figur, som skulle stå til regnskab for sit sexliv, lød ledelsens ræsonnement.

Modbydelig

Sharon Waxmans afsløring om sin gamle arbejdsgiver er på mange måder svaret på, hvordan Harvey Weinstein i så mange år kunne holde sit angivelige sexmisbrug fra offentligheden. Industrien og medierne kendte alt til det - det var »en åben hemmelighed«, som en redaktør har sagt - men Weinstein var så dygtig og magtfuld og havde så mange venner og penge, at det var for nemt at finde en undskyldning for ham og i øvrigt holde sin kæft.

Modeskaberen Donna Karan er et andet eksempel på præcis det fænomen. Hun er en bekendt af Harvey Weinstein, og søndag sagde hun til Daily Mail, at sexovergrebene også kunne være kvindernes egen skyld. Ofrene skulle spørge sig selv: »Hvordan fører vi os som kvinder? Hvad beder vi om? Beder vi selv om det, fordi vi udstiller al vores seksualitet og sensualitet? Og hvilket tøj klæder vi vores børn i, og hvordan lærer vi dem at danse og optræde? Hvor meget tøj skal de have på?«

Karans undskyldning for Weinstein førte til en massiv proteststorm. Et af ofrene for Weinsteins seksuelle overgreb, skuespilleren Rose McGowan, tweetede: »Donna Karan - du er modbydelig. Medvirken og tilskyndelse er også en forbrydelse. Du er et afskum i en flot kjole.«

»Aldrig mere Donna Karan på mig,« tweetede en anden skuespiller, Mia Farrow.

Donna Karan beklagede tirsdag sine ord, men de viser hvor meget nemmere, det er at finde en undskyldning for Harvey Weinstein end det modsatte.

Smæde

Og det er tankevækkende, hvordan ordene »frygt« og »bange« går igen i artikler om Weinstein. The New Yorker offentliggjorde f.eks. tirsdag en 8.000 ord lang og dybdeborende artikel om filmbossen, og her skriver journalisten i et af de første afsnit: »Stort set alle kilder fortalte mig, at de var bange for hans hævn. 'Hvis Harvey finder ud af, at jeg har udtalt mig, frygter jeg, at han vil ødelægge mit liv', som en tidligere medarbejder sagde til mig.«

Flere af ofrene henviste i artiklen til, hvordan Harvey Weinstein havde været i stand til at ødelægge modellen Ambra Gutierrez' karriere.

Gutierrez gik i 2015 til politiet og sagde, at Weinstein havde forgrebet sig på hende, han havde aggressivt begramset hende og forsøgt at voldtage hende, og politiet udstyrede hende med en hemmelig mikrofon. Så under det næste rendez-vous forsøgte Weinstein at true Gutierrez til sex, »bare i fem minutter … ødelæg ikke dit venskab med mig for fem minutters skyld«. Men hun ville ikke være med, og hun krævede i stedet svar på, hvorfor han tidligere havde forsøgt at tvinge hende til sex.

»Jeg er vant til den slags. Kom nu bare. Please,« sagde han.

»Du er vant til det,« spurgte Gutierrez.

»Ja,« sagde Weinstein.

Efter politianmeldelsen satte Weinstein og hans advokater alt ind på en smædeoffensiv, som hævdede, at Gutierrez ikke var meget bedre end en call-girl. Den folkevalgte anklager i New York droppede sagen, hvorefter Weinsteins advokat betalte 10.000 dollar til samme anklagers genvalgskampagne.

Det er den slags, som Weinstein angiveligt kan gøre ved mennesker og deres karriere.

En amerikansk TV-journalist har fortalt om en tilsvarende frygt.

I 2007 var Lauren Sivan på en natklub i New York, som Weinstein var medejer af, og Weinstein inviterede hende på en rundtur. Under rundturen indfangede Weinstein hende i en gang, og på grund af mandens højde og korpus kunne hun ikke komme væk, har hun fortalt til The Huffington Post. Han blottede sig og begyndte at masturbere foran hende, ejakulerede i en potteplante, og Sivan var rystet. Men hun turde ikke gøre noget, for - som hun fortalte - hun var vært på en lokal TV-station dengang, og hun var bange for, at han ville ødelægge hendes muligheder for at komme videre i karrieren.

Blottede

Derfor gjorde ofrene ikke noget. De var bange. De følte lede ved sig selv. De ville ikke blotte sig over for offentligheden.

Forudsat at anklagerne er korrekte, er ofrenes frygt og ulyst til at stå frem forklarlig.

Men det stiller omgivelserne i et dårligere lys: Alle dem, der vidste noget og fandt en undskyldning for ikke at gøre noget. Og endnu værre: Alle dem, der vidste noget og fandt en undskyldning for at gøre noget for at forhindre offentliggørelse.