Medie: Fodboldslandskamp skulle rammes af flere bomber

Det var meningen, at flere bomber skulle eksplodere under landskampen mellem Tyskland og Holland i Hannover, viser hemmelige efterretningsdokumenter ifølge den tyske avis Bild.

Tysk politi holder vagt, mens tilskuere forlader fodboldstadionet i Hannover, hvor Tyskland og Holland skulle have spillet landskamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TYSKLAND: Det var konkrete terrorplaner om flere bomber på stadion i Hannover og i selve byen, der fik de tyske myndigheder til at aflyse landskampen mellem Tyskland og Holland og evakuere tilskuerne på stadion.

Det skriver Bild på baggrund af hemmelige efterretningsdokumenter, som avisen har set.

Indenrigsminister Thomas de Maizière havde tidligt tirsdag aften netop talt om den aktuelle trussel fra islamistiske terrorister ved en pressekonference, da truslen klokken 18:33 blev reel. På det tidspunkt fik ministeren besked om angrebsplanerne, der ifølge Bild baserede sig på informationer fra en udenlandsk efterretningstjeneste.

Sprængstoffer skulle angiveligt smugles ind på stadion i en ambulance og placeres flere steder på stadion. Gruppens leder skulle være på stadion og filme angrebet.

Derudover var yderligere et angreb i selve byen Hannover planlagt til at ramme efter midnat.

Der er dog ikke blevet fundet sprængstoffer på stadion eller andre steder i byen.