Medie: Amerikansk justitsminister træder tilbage

USA: Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, ventes at træde tilbage inden for kort tid. Ifølge Reuters vil Holder informere om sine planer ved et arrangement i Det Hvide Hus senere torsdag.

Det er unavngiven kilde i det amerikanske justitsministerium, der står bag oplysningen, som endnu ikke er bekræftet.

Det fremgår ikke, hvad der er årsagen til Holders afgang. Ifølge kilden har Holder »ikke nogen umiddelbare planer, når han træder tilbage«.

BNB/Reuters