TUNIS: Fatima forsøger at mindske smerterne i nakken med en halskrave. Men den lindrer ikke for alvor.

»Det gør meget ondt. Jeg er så træt,« siger den 46-årige kvinde, der begynder at græde, da hun fortæller om den næsten daglige vold, som hun nu er offer for på fjerde år.

Det er Fatimas mand, der tæver hende. Han har sågar forsøgt at tvinge hende til prostitution, og selv om hun efter et langt tilløb har taget mod til sig og har klaget til politiet, har det ikke hjulpet.

»Jeg er gået til politiet mange gange, men de gør ikke for alvor noget, der får ham til at holde op med at tæve mig og terrorisere børnene,« siger Fatima, der i virkeligheden hedder noget andet, men som ikke vil have sit rigtigt navn ud i offentligheden af frygt for, at manden så vil hævne sig.

Mand tæver kvinde

Den lille, tydeligvis stærkt skræmte kvinde er blot en af rigtig, rigtig mange voldramte kvinder i Tunesien. I 2013 blev der registreret overgreb på 7.861 kvinder. 46 af kvinderne overlevede ikke volden, som for 90 procent vedkommende begås af kvindens mandlige partner, viser tal fra den danske kvindeorganisation Danner, der siden 2012 har arbejdet på at nedbringe problemet i Tunesien.

Ifølge en større national undersøgelse fra 2010 har knap halvdelen at Tunesiens kvinder mellem 18 og 64 år oplevet en eller anden form for vold, og ifølge nationale statistikker har vold i nære relationer været stigende siden revolutionen, der i 2011 væltede Tunesiens autoritære præsident igennem årtier, Zine El Abidine Ben Ali.

»Stigningen hænger sammen med, at regeringen har været svag, og at der er en form for kaos i landet. Volden mod kvinder fandtes også før revolutionen, men nu er den mere tydelig, fordi samfundet er mere transparent,« lyder Farida Labidis forklaring.

Hun er medlem af parlamentet for det store islamiske parti, Ennahda, og formand for den forfatningskomité, der har sikret kvindernes rettigheder i Tunesiens nye grundlov.

Foregangsland

Så ja, på papiret har Tunesiens kvinder større ligestilling end deres medsøstre i de fleste andre arabisksprogede lande, og sådan har det været lige siden 1956, hvor det lille nordafrikanske land opnåede uafhængighed efter årtier med fransk overherredømme, påpeger Neila Chaabane, der er »minister« for kvinde- og familieanliggender i den teknokratregering, der har regeret Tunesien i det seneste års tid.

»Eksempelvis har kvinderne lige siden 1956 været sikret samme ret som mænd til skilsmisse, ligestilling på arbejdsmarkedet, og allerede dengang blev flerkoneri forbudt,« siger Neila Chaabane.

I virkelighedens verden er billedet dog ikke helt så lyserødt, understreger Meriem Ben Lamine, der er lokal koordinator af den danske organisation Danners projekter i Tunesien.

»Volden mod kvinder skyldes mentaliteten, der er patriarkalsk. I familieloven står der direkte, at manden er familiens overhoved – underforstået at alle de andre i familien skal adlyde ham. Heldigvis ser vi, at de unge – især i de større byer – er indstillet på et nyt forhold mellem mand og kvinde,« siger Meriem Ben Lamine, der også glæder sig over, at det ikke længere er helt så tabubelagt at tale om vold mod kvinder i det offentlige rum.

Men også her er der stadig i den grad plads til forbedringer. Ifølge en EU rapport fra 2014 siger 55 procent af de tunesiske kvinder – især i provinsen – at vold er en livsbetingelse, som man ikke bør tale om, og det vidner om et massivt socialt pres for at acceptere volden, anfører Meriem Ben Lamine.

Så selv om vold i familien har været strafbart siden 1993, får volden sjældent konsekvenser for geningsmanden, da fænomenet anses for at være en privat sag. Ligeledes mangler politiet ressourcer og viden for at kunne efterforske og dokumentere volden, understreger Meriem Ben Lamine. Tunesien, fik for et par år siden fik sit første krisecenter.

Progressiv lov på vej

Men nu er der måske hjælp på vej til Tunesiens mange voldsramte kvinder. Landets teknokratregering, der nu skal afløses af en folkevalgt efter parlamentsvalget i søndags, har udarbejdet et lovforslag, der skal afhjælpe vold mod kvinder og kønsbaseret vold.

Loven er ifølge Meriem Ben Lamine meget progressiv – og faktisk mere vidtrækkende end den tilsvarende lovgivning i Danmark.

»Loven gør op med tabuer i forholdet mellem mænd og kvinder. Eksempelvis fastslår den, at tvungen sex i ægteskabet er voldtægt. Loven vil være et stort skridt fremad, og den ville være et stærkt signal til andre lande i den arabiske verden. Tunesien vil være det første arabiske land, der får en sådan integreret lov,« forklarer Danners lokale koordinator, der er medlem af den styringskomité, der har skrevet lovforslaget.

Loven indeholder forslag om, at der sættes ind mod vold mod kvinder både med præventive indgreb, straf og efterværn. Derudover indgår et såkaldt voldsobservatorium i lovforslaget, ligesom der skal etableres et politisk råd, som følger området.

Det er planen, at loven skal behandles af det nyvalgte parlament, og her vil det store islamiske parti, Ennahda, stemme for, fastslår et af partiets ledende kvindelige medlemmer, Farida Labidi.

»Vi går ind for alle tiltag, der kan lokalisere årsagerne og gøre noget ved problemet med vold mod kvinder,« understreger Farida Labidi, der afviser, at Ennahda sammelignet med de øvrige, ikkereligiøse partier er mere konservativt, når det gælder ligestilling mellem kønnene, bare fordi Ennahda har rødder i islam.

Den nye, progressive lov er dog indtil videre en ringe trøst for Fatima, der er så bange for sin mand, at hun nærmest hvisker, selv om hun i nogle timer denne eftermiddag er i trygge hænder hos en lokal menneskerettighedsorganisation i den centrale del af den tunesiske hovedstad, Tunis.

»Det, jeg har brug for, er, at politiet og myndighederne fjerner min mand fra mig og børnene,« lyder Fatimas stille bøn.