Med horn og lygter

På søndag sker det, og de danske soldater i det sydlige Irak er travlt beskæftiget med at gøre de irakiske politifolk i stand til at beskytte vælgere og valgsteder mod terrorangreb.

BASRA: Syv-otte politibiler drøner ned ad Highway 6 uden for Basra. Med hylende horn og blinkende lygter. Midt i flokken af irakisk politi og strittende AK47-rifler sidder selveste politiobersten for området.

De kører, som gælder det livet.

Det gør det nu ikke. Men udrykningen gælder måske en lille del af Iraks fremtid. Politifolkene med deres elendige udrustning, manglende uniformer og uddannelse og alt for få køretøjer øver sig i valg på irakisk. Et valg, hvor bomber, demonstrationer og mortérangreb er blandt de mulige indslag på selve valgdagen kommende søndag.

Udrykningen er en del af en øvedag, hvor det gælder for irakisk politi og nationalgarde at beskytte de mange hundrede valgsteder i det sydlige Irak - alene i det danske ansvarsområde er der omkring 120. Ingen fremmede styrker må blande sig i gennemførelsen af valget, men skal alene være til rådighed, hvis problemer eller terror vokser til en størrelse, så irakerne selv tilkalder militær hjælp.

Selv om den danske bataljon altså skal holde sig væk på valgdagen, har bataljonen påtaget sig at træne de irakiske sikkerhedsstyrker.

Valgstederne skal alle bevogtes af bevæbnede politifolk - det bliver de dog ikke alle sammen. Nogle valgsteder er åbenbart ikke længere udpeget til valgsted. Og omvendt. Det går heller ikke nemt med at få øvelsen sat i gang - irakerne kan ikke forstå, hvad en øvelse er, og at de skal tage den alvorligt.

Det bedste, vi kunne håbe på
Men omsider lykkes det altså. Afsted drøner irakerne, med åbne døre og bagsmække, hvor riffelløbene stritter ud. Da de endelig kommer af sted, går det stærkt. Og de kører til den rigtige adresse for at standse en demonstration. Tværs gennem Basras overfyldte, hullede mudrede gader, hvor æselkærrer og totalt ramponerede køretøjer kæmper med primitive salgsboder, fåreflokke og et menneskemylder om pladsen.

»Det var det bedste, vi kunne håbe på,« siger en af øvelseslederne, premierløjtnant Lars Djernes, idet han roser det irakiske politi for dets indsats.

Øvelsen bliver fulgt af en række patruljer fra den danske lejr. Alle er i sving, bortset fra bataljonens udrykningshold. I en af lejrens nye pansrede firhjulstrukne biler sidder oversergent Johnny Andersen og sergent Jesper Thomsen, begge militærpolitifolk, og bander ad dadlerne - det aktuelle øgenavn på civile irakiske trafikanter. Specielt bliver der talt højt i det danske køretøj, når det må undvige køretøjer, som kører mod færdselsretningen eller bare triller lige ud foran militærpolitibilen uden at se sig for. Det sker hele tiden. At der ikke sker flere alvorlige uheld i Irak, er et mirakel.

Men stemningen i Basras gader er venlig. Folk vinker og hjælper med at finde vej.

Der bliver ingen problemer
Det irakiske politi - Iraq Police Service, IPS - tager også venligt imod de danske soldater og kolleger.

»Vi skal nok beskytte valgstederne. Vi omringer dem. Der bliver ingen problemer,« lyder det igen og igen på politistationerne, der ligger som perler på en snor langs hovedveje og større gader.

Selv de seks fanger i et af fængslerne, Al Tanuma, smiler begejstret. De sidder i et skummelt, mørkt fangehul med en madras på gulvet og afventer straffen for forbrydelsen - et indbyrdes slagsmål.

Men trods optimismen vil det tage tid, inden politiet og den nye irakiske nationalgarde kan garantere for Iraks sikkerhed.

Alene i sektor 4 blev 21 lokale kidnappet sidste år - og der blev krævet løsepenge.

Indtægtsgivende kidnapning mellem stammerne er en gammel tradition. Røverier er en anden. På de tre politistationer, militærpolitifolkene besøger, mangler politifolkene våben, uniformer og ikke mindst køretøjer.

Tre-fire køretøjer til omkring 250 betjente på en station er helt almindeligt. Derfor tilbringer hovedparten af dem tiden med at drive rundt omkring stationerne.

Men nogle af betjentene tror på, at Irak har en selvstændig fremtid.

»Hvis vi arbejder hårdt, vil det lykkes. Om Gud vil, går valget godt, og når vi har vores egen regering, kan de fremmede soldater tage herfra. Måske næste år,« mener Modiea Mohammed, der er 38, alvorligt udseende, og med en hustru som er lidt bekymret for hans job i politiet.

Han er ikke utaknemmlig overfor de udenlandske soldater, specielt ikke de britiske og danske, som han kender. Taknemmeligheden gælder også - om end ikke lige så meget - USA.

»Som muslim må jeg ikke hade nogen,« fastslår han.

Men Irak skal have sin selvstændighed tilbage inden alt for længe.

»Sådan er det vel også i jeres land. I vil bestemme selv,« siger han.

Blandt både danske og britiske officerer er forventningerne til det kommende valg mindre optimistiske end de irakiske politichefers tro på en fredelig afvikling. Det er stilhed før stormen, lyder det. Og de to sergenter i den pansrede bil er ikke i tvivl, da de kører ud af Basra mod den relative sikkerhed i den danske lejr.

»Der kommer angreb. I hvert fald i Basra. Stensikkert,« siger de. www.berlingske.dk

Læs vor udsendtes tidligere artikler fra Irak. Søg på Christian Brøndum