May sænker trusselsniveau i kølvandet på koncertangreb

Nedsat britisk trusselsniveau betyder, at et angreb er meget sandsynligt - men ikke længere nært forestående.

Foto: JUSTIN TALLIS. Den britiske premierminister, Theresa May.
Læs mere
Fold sammen

Trusselsniveauet i Storbritannien er sænket fra kritisk til alvorligt. Det oplyser premierminister Theresa May ifølge tv-stationen Sky News på Twitter.

Niveauet blev hævet oven på mandagens bombeangreb mod en koncertarena i Manchester, hvor en selvmordsbomber og 22 ofre mistede.

De soldater, der blev sendt på gaden som følge af beslutningen, vil gradvist blive trukket tilbage fra mandag midnat.

Briterne har en skala på fem trin, der afspejler den forventede risiko for terrorangreb.

Kritisk, der er det højeste niveau, betyder, at et terrorangreb er nært forestående.

Når truslen er alvorlig, er et angreb er meget sandsynligt.

/ritzau/