May: Rusland stod bag Salisbury-angreb - og med den farligste nervegift nogensinde

Rusland forsøgte at slå en tidligere spion og uskyldige civile i en britisk by ihjel - og med den dødeligste nervegift nogensinde. Det er et »direkte statsangreb mod vores land,« siger den britiske premierminister. Giftangrebet i Salisbury er nu en storpolitisk og folkeretslig krise.

Foto: HO.
Læs mere
Fold sammen

Det var Rusland, som stod bag gift-angrebet i den sydengelske by Salisbury, og Rusland brugte den mest dødelige nervegift, som noget land nogensinde har udviklet.

Det oplyste den britiske premierminister, Theresa May, mandag aften til det britiske parlament, og hun gjorde det i en tale, hvor ordene faldt med en fasthed og alvor, som matchede sagen.

For hvis hun har ret - hvis de britiske videnskabsfolk, retsteknikere og efterforskere har ret - så har Rusland de facto foretaget et kemisk angreb på Storbritannien. Og - sagde May - konsekvensen vil blive »forholdsregler, som er meget mere omfattende og alvorlige«, end vi nogensinde før har set over for Rusland.

Dermed er giftangrebet på Sergej Skripal og hans datter, Julia, forrige søndag i Salisbury gået fra en britisk til en international krise og fra en lokal kriminalsag til et folkeretsligt opgør.

Novichok

Theresa May byggede sin tale i parlamentet op, som en anklager bygger sin sag op.

Hun er i den seneste uge blevet beskyldt for at være for forsigtig i sine holdninger og for nølende i sine handlinger, men som hun sagde: I en retsstat er det vigtigt, at konklusionerne følger beviserne, og hun ville hverken sige eller gøre noget, før end efterforskerne var sikre i sagen.

Og det var de nu, og - sagde hun - Sergej Skripal og hans datter blev angrebet med en »militær nervegift, som var produceret af Rusland,« og det var »højst sandsynligt,« at Rusland stod bag angrebet.

Hun valgte at at bruge ordene »højest sandsynligt,« men resten af talen var ikke præget af tvivl om angrebets russiske ophav, tværtimod. Den britiske hærs kemikere i forskningscentret på Porton Down har konkluderet, at nervegiften var af arten Novichok - som er russisk for »nytilkommeren« - og som Rusland producerede i 1970erne og 1980erne. Rusland har formentlig stadig lagre af Novichok. Der er angiveligt ikke andre lande, som har produceret Novichok, og det er i givet fald et rygende bevis mod Moskva.

Novichok er den mest dødelige nervegift, som noget land nogensinde har produceret, skriver den russisk-amerikanske forsker, Vadim J Birstein, i sin bog »The Perversion of Knowledge

Ifølge opslagsværket »Weapons of Mass Casualties« er Novichok op til fem gange så dødelig som den VX-nervegift, som Nordkorea for nyligt brugte mod en dissident i lufthavnen i Kuala Lumpur.

Kun to muligheder

Så sikker er briterne i deres sag, at den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, mandag tilkaldte den russiske ambassadør i London og forelagde ham anklagerne.

Udenrigsministeren forklarede ifølge Theresa May den russiske ambassadør, at der kun var to muligheder, og som hun sagde i talen:

»Den ene mulighed er, at der er tale om et direkte russisk statsangreb mod vores land. Den anden mulighed er, at Rusland ikke har kontrol over sit arsenal af nervegift, og at andre har fået adgang til giften (...) Udenrigsministeren har afkrævet den russiske ambassadør et svar på hvilken af de to muligheder, der er tale om.«

Den russiske ambassadør skal svare inden midnat tirsdag, oplyste hun, derefter vil den britiske regering holde et krisemøde og beslutte sin reaktion, og May vil onsdag vende tilbage til det britiske parlament. »Hvis ikke vi får et troværdigt svar, vil vi konkludere, at der er tale om en handling, hvor den russiske stat ulovligt har brugt magt mod Storbritannien.«

Den britiske regering kræver også indgreben fra den multinationale Organization for the Prohibition of Chemical Weapons. Rusland skal senest tirsdag eftermiddag over for organisationen redegøre for sit Novichok-program, sagde May.

Umotiveret og hensynsløs

Nervegiften er ikke det eneste bevis eller indicie mod Rusland. Motivet er et andet indicium - det russiske parlament tillod i 2006 statslikvideringen af modstandere uden for landets grænser, bl.a. tidligere efterretningsagenter som Sergej Skripal - og Rusland har tidligere gjort det, sagde May og henviste til det radioaktive drab på Alexander Litvinenko i London i 2006.

Rusland er også i de senere år slået ind på en mere og mere aggressiv kurs, fra - som hun sagde - invasionen af Krim og det østlige Ukraine til cyberangrebet mod det danske forsvarsministerium og det tyske parlament, og både motiv og fremgangsmåde peger mod Rusland, sagde hun.

Og til slut i talen gjorde hun klart, hvad der var på spil - og at der ikke er tale om småspil, men om et kemisk angreb mod et andet land.

»Dette drabsforsøg med en militær våbengift og midt i en britisk by var ikke kun en forbrydelse mod Skripal-familien. Det var en umotivet og hensynsløs handling over for Storbritannien, og det var en handling, som udsatte uskyldige civile for livsfare.«

»Vi vil ikke tolere sådan et forvorpent forsøg på at dræbe uskyldige civile på britisk jord,« sagde hun.

Danmark med

Theresa May nævnte ikke, hvad de britiske reaktioner mod Rusland i givet fald bliver - men ifølge britiske medier vil briterne handle både egenhændigt, bl.a. ved at udvise russiske diplomater og eventuelt fastfryse russiske formuer, og de vil også søge international opbakning til udvidede sanktioner.

Flere eksperter peger på, at Storbritannien kan vælge at indføre den såkaldte Magnitsky lov, som USA, Canada og de baltiske lande allerede har indført. Den sætter 49 navngivne medlemmer af Putins inderkreds på en bandlysningsliste, og de pågældende kan ikke rejse i lande, som håndhæver loven, og de kan heller ikke gøre forretninger der.

Det er sandsynligt, at briterne i givet fald vil søge opbakning hos sine allierede og bl.a. hos Danmark for en udbredt indførelse af loven.

En talsmand for det russiske udenrigsministerium afviste mandag aften alle anklager.

Premierminister Theresa May »foretog en cirkusoptræden i det britiske parlament,« sagde han ifølge BBC, og han kaldte hendes tale for »endnu en politisk provokation mod Rusland.«