MELLEMØSTEN: Det blev - som ventet - et klart kurdisk ja til løsrivelse fra Irak.

92 procent af de stemmeberettigede irakiske kurdere stemte ja ved folkeafstemningen, der blev afholdt mandag i denne uge.

Resultatet er netop blevet offentliggjort ved en pressekonference i byen Erbil.

Folkeafstemningen er ikke bindende, hvilket betyder, at de kurdiske områder, der siden 1991 har været et autonomt område under kurdisk ledelse, nu ikke automatisk erklæres for en selvstændig kurdisk stat.

Ikke desto mindre har selve afholdelsen af folkeafstemningen skabt vrede hos den irakiske regering i Bagdad og blandt de irakiske kurderes naboer i Iran og Tyrkiet.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har ifølge Hurriyet kaldt folkeafstemningen for »uacceptabel«, og han har truet med at ramme de kurdiske områder økonomisk, handelsmæssigt og endda også på det sikkerhedsmæssige område.

Den irakiske premierminister Haider al-Abadi kaldte tidligere på ugen i en TV-transmitteret tale folkeafstemningen for »et forfatningsbrud«, og det irakiske parlament har opfordret til at gøre brug af den irakiske hær i de geografiske områder, hvor kurdere og den irakiske hær skændes om, hvem der skal have kontrollen.

For nylig igangsatte den irakiske hær en storstilet offensiv mod Islamisk Stat i Hawija-området. Det betyder, at der er et massivt opbud af irakiske soldater og de såkaldte shiamilitser lige syd for byen Kirkuk, som er et af de områder kurderne og den irakiske regering skændes om.

For nylig forhindrede kurdiske peshmerga-soldater i Kirkuk, ifølge Kurdistan 24, to lastbiler fyldt med våben og krigere fra de såkaldte shiamilitser i at køre ind i selve Kirkuk.

De irakiske shiamilitser nyder støtte fra Iran, og er en vigtigt del af kampen mod Islamisk stat i Irak. Men den iranske general Qassem Soleimani har, ifølge Rudaw, antydet, at shiamilitserne også kan spille en rolle mod kurderne i Kirkuk, hvis det kommer til sammenstød mellem kurderne og den irakiske regering i spørgsmålet om herredømmet over byen.