Massehenrettelser i Gambia på vej

Alle fanger, som har fået dødsdom, skal henrettes inden midten af septenber, har landets præsident udtalt. De gælder også de dødsdømte, hvis forbrydelse består i, at de er homoseksuelle.

Gambias president, Yahya Jammehs chokerende udtalelse i søndags om, at alle fanger, som har fået en dødsdom, skal henrettes inden midten af september, har rystet de internationale menneskerettighedsorganisationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: SIA KAMBOU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gambias præsident, Yahya Jammehs chokerende udtalelse i søndags om, at alle fanger, som har fået en dødsdom, skal henrettes inden midten af september, har rystet de internationale menneskerettighedsorganisationer.

Dødsdommene har de dømte ifølge præsidenten fået for forbrydelser som drab, narkotikasmugling, terrorisme og homoseksualitet. Henrettelserne kommer til at foregå ved hængning, har præsidenten sagt.

Præsidentens udtalelse kom forleden i en tv-tale, som blev holdt i forbindelse med den muslimske ramadans afslutning. 

- Det er rystende, og vi er meget chokeret, ikke mindst fordi Gambia de seneste 27 år har opretholdt et stop for henrettelser, selv om landet har dødsstraf. Det er helt uforståeligt, siger pressechef Ole Hoff-Lund, Amnesty International Danmark.

Selv om det præcise antal henrettelser af de dødsdømte ikke har været offentliggjort, skriver nyhedsbureauet AFP, at det drejer sig om 47 mennesker, der er dømt til døden siden juli 2010. 45 mænd og to kvinder.

Ifølge VG nett blev otte top-officerer, inklusiv en tidligere hærchef, en efterretningschef og en leder i politiet sidste år dømt til døden for forræderi. 

Jammeh, der er tidligere officer, tog magten ved et kup i Gambia i 1994.

- Når Gambia fortsat har dødsstraf, er det formentlig for at kunne true oppositionen og landets systemkritikere med at eksekvere en dødsdom, siger Ole Hoff-Lund.

Han oplyser, at afrikanske lande som Togo, Burundi, Gabon og Rwanda i løbet af de seneste fem år har afskaffet dødsstraf.

- Vi vil selvfølgelige gøre alt, hvad vi kan for at appellere til Gambias præsident om at ændre sin beslutning. Samtidig vil vi kontakte de relevante danske politikere, siger Ole Hoff-Lund.

- Vi havde møde med udenrigsminister Villy Søvndal, SF,  i går, tirsdag i forbindelse med vores besøg af menneskerettighedsforkæmpere fra Uganda. Det er vores indtryk, at udenrigsministeren har stor forståelse for det arbejde, der er i gang i flere af de afrikanske lande.

At homoseksualitet bliver anset som en forbrydelse i flere afrikanske land, er langt fra ualmindeligt. 

- For nylig var der billeder i aviserne af 100 homoseksuelle i Uganda med overskriften: "Hæng dem" som led i et lovforslag om dødsstraf for homoseksuelle, siger Ole Hoff-Lund.