Massegrave fundet i thailandsk flygtningelejr

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

THAILAND: Myndighederne i Thailand har fredag fundet mindst 30 grave med menneskerester i en junglelejr i det sydlige Thailand, skriver cnn.com.

De thailandske myndigheder oplyser, at lejren mest af alt minder om en fangelejr, og ofrene formodes ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch at være Rohingya-muslimer fra Myanmar eller Bangladesh. De er formodentlig blevet sultet ihjel af menneskehandlere, der har forsøgt at tjene flere penge på at bringe ofrene til Thailand.

Menneskehandel er et udbredt problem i området, oplyser CNN. Særligt flygtninge fra Myanmar forsøger at komme ind i Thailand ved den sydlige grænse.

I januar 2014 fandt thailandsk politi en lignende flygtningelejr med hundredvis af Rohingya-muslimer i den samme provins, som de mange ligrester er blevet fundet i fredag.

BNB