Marokko strammer grebet om pressen

Med beslaglæggelser af kritiske magasiner og hårde domme mod officerer, der har lækket papirer til pressen, viser Muhammed VI sig igen fra sin autoritære side få uger før parlaments-valget i september.

Marokkaneren Ahmed Benchemsi, der er redaktør for ugemagasinet Tel Quel, gik for nylig i rette med kongens årlige tale til nationen og betegnede parlamentsvalget 9. september som absurd. Reaktionen kom prompte. Få timer efter at magasinet lå klar fra trykken, dukkede politiet op og destruerede oplaget på 50.000 eksemplarer. <br>Foto: Abdelhak Senna/AFP Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Spørgsmålet er oplagt: Hvad skal man egentlig med frie parlamentsvalg i et land, hvor kongen alligevel bestemmer i alt væsentligt, uanset hvordan det går ved urnerne?

De færreste marokkanere nærer da heller de store demokratiske illusioner, og det er langtfra usædvanligt at høre dem kritisere Muhammed VIs grundlovssikrede rolle som politisk overdommer. Men ét er, hvad man fortæller udenlandske journalister over et glas myntete, noget ganske andet er, hvad man skriver i avisen.

Det fik Ahmed Benchemsi, der er redaktør for ugemagasinet Tel Quel, at mærke, da han for nylig gik i rette med kongens årlige tale til nationen og betegnede parlamentsvalget 9. september som absurd. Få timer efter at magasinet lå klar fra trykken forrige lørdag, dukkede politiet op med makulatorer og destruerede hele oplaget på 50.000 eksemplarer.

Samtidig blev det arabisksprogede Nichane, der ligeledes redigeres af Benchemsi, beslaglagt. Her var det en reportage om seksualitet inden for den islamiske kultur, som faldt magthaverne for brystet.

Den marokkanske journalist står nu tiltalt for bl.a. majestætsfornærmelse, og kendes han skyldig, når sagen kommer for retten 24. august, risikerer han op til fem års fængsel foruden lukning af de to magasiner.

Efterretningspapirer
Fem år bag tremmer er præcis, hvad to officerer fra den marokkanske efterretningstjeneste kan se frem til, efter at de tirsdag blev dømt for at have røbet militære hemmeligheder.

De to erkendte at have lækket notater til ugemagasinet El Watan. Det ene handlede om den mystiske optagelse af en samtale mellem Muhammed VI og George W. Bush, som forleden dukkede op på en islamistisk webside. Det andet var en vurdering af risikoen for terror i Marokko denne sommer. Ingen af dem rummede følsomme oplysninger, men det forhindrede ikke de hårde domme, mens seks andre officerer fik mildere straffe.

Sagen slutter imidlertid ikke her. For også El Watans redaktør og den journalist, der skrev historien om efterretningspapirerne, er blevet tiltalt. Sidstnævnte har oven i købet siddet varetægtsfængslet i tre uger op til dommen, der ventes at falde en af de nærmeste dage.

Slingrekurs
Med offensiven mod den mest vovede del af Marokkos presse har Muhammed VI slået endnu et herresving i sin siksakkurs. Siden han kom til magten i 1999, er modige reformer blevet kombineret med autoritære tics.

På den ene side har den unge monark ryddet op efter faderen Hassan IIs hårdhændede undertrykkelse og givet ofrene for den mulighed for at søge erstatning. Han har også gennemført en reform af kvindens juridiske status på trods af modstand fra såvel konservative som Marokkos islamister.

På den anden side klager menneskeretsgrupper over systematisk tortur mod de mange mistænkte, som er blevet anholdt i kølvandet på de seneste års islamistiske terror i og uden for Marokko. Det er heller ikke første gang, der hakkes til mod pressen. For et par år siden blev journalisten Ali Mrabet fængslet for en langt mere subtil kritik af kongen, end den Benchemsi nu er tiltalt for, og han slap først ud igen efter internationalt pres. Spørgsmålet er, om der også denne gang er tale om en spasme. Eller om Muhammed VI i en vanskelig situation, hvor Marokko står over for store udfordringer - først og fremmest al-Qaedas ekspansion i landet - har valgt at lukke permanent ned for pressefriheden.

Yunes Mujahid, formand for Marokkos journalistforbund, er pessimist: »De bruger de mest repressive dele af presselovgivningen til at retfærdiggøre politisk begrundede afgørelser. Situationen er kritisk,« siger han til det spanske dagblad El País.