Det bliver 28-årige Jordan Bardella, der bliver det yderliggående højreparti National Samlings (RN) kandidat til premierministerposten ved parlamentsvalget i Frankrig.
Det fortæller vicepartileder for RN Sebastien Chenu ifølge det franske nyhedsbureau AFP.
- Jordan Bardella er vores kandidat til premierministerposten, siger han.
Bardella blev fungerende partiformand for RN i 2021 og blev formelt valgt til posten i 2022. Han var desuden partiets spidskandidat ved det netop afviklede EP-valg.
Han er tidligere partileder Marine Le Pens protegé og har længe været partiets opadstigende stjerne.
Den franske præsident, Emmanuel Macron, opløste søndag aften det franske parlament og udskrev valg i Frankrig.
Det gjorde han, efter det stod klart, at præsidentens midterparti Renaissance led et markant nederlag til RN, som har Marine Le Pen i spidsen i det franske parlament.
Mens National Samling mønstrede 31,5 procent af stemmerne, stemte blot 15 procent af vælgerne på Renaissance.
Ifølge AFP går Jordan Bardella ind til de to valgrunder den 30. juni og 7. juli som en af de førende kandidater til af blive Frankrigs kommende premierminister.
Taber Macron parlamentsvalget, betyder det ikke, at præsidentposten er på spil. Der stemmes nemlig kun om den franske præsidentpost en gang hvert femte år, og Macron blev senest valgt til embedet i 2022.
Men det kan betyde, at det bliver vanskeligere for præsidenten at få indflydelse på landets indenrigspolitik.
Mens den franske præsident fastlægger landets udenrigs- og forsvarspolitik, er det premierministeren, der har ansvaret for landets indenrigspolitik.
I fald Renaissance ikke kan mønstre et flertal efter de to valgrunder, skal Macron udnævne en premierminister fra en gruppe, han er uenig med.
Denne premierminister skal så danne en regering, der er uenig med præsidenten. Det er sket tre gange, siden Frankrig fik en ny forfatning i 1958.
Sidste gang, det var tilfældet, var fra 1997-2002, hvor den konservative Jacques Chirac var fransk præsident, mens socialisten Lionel Jospin var premierminister.
Det lykkedes - trods protester fra Chirac - blandt andet Jospin at indføre en 35-timers arbejdsuge i landet.
/ritzau/AFP