»Marihuana er ikke farligere end alkohol«

Der er ingen logik i, at hash er forbudt, når alkohol og nikotin er tilladt, mener den anerkendte, men kontroversielle amerikanske professor Mark Kleiman, der nu skal gøre pot lovligt i staten Washington.

Marihuanarygere mødes til en »smoke out« foran parlamentsbygningen i Denver, Colorado, i USA. Det var i 2010, da marihuana kun var tilladt til medicinsk brug i staten. Sidste år legaliserede Colorado marihuana. Arkivfoto: John Moore Fold sammen
Læs mere

LOS ANGELES: »Hvis jeg siger ja, er jeg kriminel og et pothoved. Arrester mig og ignorer alt, hvad jeg siger,« svarer Mark Kleiman på spørgsmålet om, hvorvidt han selv ryger pot og rækker demonstrativt armene frem som til en anholdelse. »Og hvis jeg siger nej, har jeg ingen faktuel viden om emnet – ignorer alt, hvad jeg siger.«

Men Mark Kleiman bliver ikke ignoreret, han er tværtimod hyret til at gøre pot lovligt i staten Washington. Et job, der straks gav ham titlen »Washingtons potzar« i amerikanske medier.

»Det har jeg ikke noget imod – det er bare så forkert. Jeg er ikke zar over noget som helst,« klukker Mark Kleiman bag sit skrivebord.

Som USAs fremmeste professor i narkotika og kriminalitetspolitik skal han sammen med sit team af håndplukkede konsulenter lede Washingtons politikere gennem det vildnis af regulativer, som er vokset op, siden staten sidste år vedtog at legalisere den grønne euforiserende plante til frit brug. Og politikerne er rådvilde, for det er intet mindre end et verdenshistorisk projekt. Derfor har de allieret sig med den anerkendte, men også kontroversielle ekspert.

Alkohol er farligere

Og han erkender åbent, at flere nok vil få problemer med afhængighed, men understreger, at det ikke er anderledes med alkohol. Et rusmiddel, som ikke alene er legaliseret, men også kommercialiseret.

»Det er dem, der drikker for meget, som holder hjulene kørende i bryggerierne. Hvis du kun drikker lejlighedsvist, drikker du ikke nok til, at industrien tjener penge på dig. I USA er det de ti procent, der drikker mindst fire genstande dagligt, som konsumerer 50 procent af al alkohol.«

At vi ser anderledes på hash, er ifølge Mark Kleiman et paradoks, der skyldes vores naivitet over for alkohol – måske særligt i Danmark, hvor alkohol og fest har været synonymer siden vikingetiden.

»Det er virkelig lykkedes alkoholindustrien at adskille alkoholindtagelse fra narkotikabrug – som om alkohol ikke var et rusmiddel. Folks syn på alkohol, men også på narkotika generelt, ville ændre sig, hvis de forstod, at når de drikker alkohol, så indtager de et rusmiddel, ikke?« spørger han retorisk. Men det gør vel ikke hash mindre skadeligt?

»At blive beruset er altid risikabelt, og misbrug er en skidt ting. Men der er ingen beviser på, at sporadisk brug af cannabis er skadeligt for dig. Det er der derimod med alkohol. Cannabis er langt mindre giftigt og meget mindre tilbøjeligt til at føre til vold,« lyder det fra Mark Kleiman, der i sin bog »Marijuana Legalization: What Everyone Needs to Know« sidestiller hash med andre farlige fritidsaktiviteter, som er fuldt ud lovlige:

»Folk dør og bliver invalideret, når de klatrer i bjerge, kører på motorcykler eller scuba-dykker. Et forslag om at forbyde den slags aktiviteter ville vække et ramaskrig, men marihuana kan meget vel være langt mindre farligt.«

Bedst med statsmonopol

Ikke desto mindre frygter Mark Kleiman, at flere vil blive afhængige. Og derfor kan man ikke legalisere cannabis uden at lægge afgifter på salget.

»Hvis industrien var fuldt ud legaliseret, ville marihuana blive dyrket på samme måde som majs. Kæmpestore marker, plantning med såmaskiner, høst med maskiner. Alt sammen mekanisk. Og prisen på en joint ville være den samme som prisen på en tepose,« siger Mark Kleiman og tilføjer hurtigt:

»Det er ikke hensigtsmæssigt, for hvis det bliver så billigt, så indtager folk mere. Men du kan stadig producere effektivt og beskatte differencen. Jeg ser helst ikke, at marihuana bliver meget billigere, end det er nu. Og så skal der være kontrol og oplysning om afhængighed.«

Hvordan ser et perfekt legaliseret marked ud?

»Jeg ville foretrække et system, hvor ingen bliver rige på andre menneskers misbrug – enten gennem statsmonopol, et nonprofit- marked som her i Californien eller simpelthen ved at lade folk dyrke deres egen marihuana. Så ville det ikke komme til at ligne den kommercielle alkoholindustri. Men sådan bliver det hverken i Washington eller Colorado. Der bliver det for fuld profit ligesom statslotterierne, der forsætligt appellerer til ludomaner for at tjene så mange penge som muligt,« forklarer Mark Kleiman resigneret.

Han ved godt, det er ønsketænkning i et land, hvor størstedelen sværger til det fri marked – det nationale trumfkort.

Flere ressourcer

Men selv om Washington har valgt at udlicitere salg og produktion til private, kan markedet ende med at blive så reguleret og beskattet, at det taber konkurrencen til de to eksisterende spillere på det lukrative marked; de illegale og de medicinske producenter, som har kunnet sælge lovligt siden 1998.

Det tager Mark Kleiman helt roligt.

»Jamen, det er et spørgsmål, vi også ser på i Washington. Et svar er, at den kan tilbyde bedre kvalitet og mærkater, der fortæller præcist, hvad der er i. Et andet svar er lavere priser. Det er dyrt at producere illegalt på grund af ransagninger, men problemet er, at det medicinske marked har det bedste fra to verdener; lave produktionsomkostninger og ingen skatter.«

Men hvordan undgår I, at det illegale marked bare underbyder?

»Hvis du lægger nok pres på de ulovlige sælgere, så hæver du deres udgifter til et niveau over den legale pris. Folk siger, lad os legalisere marihuana, så slipper vi for lovhåndhævelse. Men det er lige omvendt. For at legalisere marihuana er man nødt til at bruge flere ressourcer på at håndhæve loven.«

Hvor mange får lov til at sælge?

»Det har vi ikke besluttet endnu. Et lille antal bevillinger gør det nemmere at håndhæve reglerne, men bliver producenterne store nok til at hyre deres egne lobbyister, kan de svække reguleringerne. De risikerer også at blive lukket ned af den føderale regering. Men hvis man har mange producenter og sælgere, er der mange mennesker, der kan bryde loven og kun et lille antal inspektører,« forklarer Mark Kleiman i et tempo hurtigere end et maskingevær kan følge med.

Politisk tabu

Én ting er dog sikkert. Politikerne og ikke mindst vælgerne, som på eget initiativ fik legaliseringen stemt igennem, skal ikke glæde sig for tidligt.

»Det bliver ikke gratis. Man kan legalisere på mange måder, men hvad man end beslutter, vil det have ulemper og fordele. Og eftersom der til dags dato ikke eksisterer et fuldt ud legalt cannabis-marked noget sted i verden, kender vi ikke resultatet af en legalisering,« advarer Mark Kleiman.

Hvorfor er det vælgerne, og ikke politikerne, der vil legalisere i USA?

»Narkotikapolitik betragtes stadig som et moralsk anliggende. Jeg tror, der er mange vælgere, som synes, politikere har en lav moral, hvis de går ind for at legalisere, selv om de i bund og grund selv støtter en legalisering. Så vidt jeg kan se, er det den eneste grund til, at medicinsk marihuana er så overvældende populær i USA. Jeg siger ikke, at vælgerne har ret. Jeg tror, de tager fejl. Men de elsker medicinsk marihuana,« siger han og griner.

Og måske er Washingtons potzar i virkeligheden også gladere for den grønne marihuana, end han er villig til at indrømme.

»Er der noget i brownierne?« spørger han med et glimt i øjet og peger på kagerne, som Berlingske har medbragt. De er efter sigende hans yndlings.