Marihuana-byen i Colorado

Colorado er en svingstat, men den er ved at blive Clinton-land. Det er også staten, der som den første legaliserede marihuana. Og legaliseringen er stadig et brandvarmt emne i valgkampen.

#1 Clintonland. Planterne bliver dyrket indendøre i væksthuse, med kunstigt lys. Fold sammen
Læs mere

Edward Kaplan ligner ikke det, han påstår, at han er: En daglig bruger af marihuana, siden han var 12 år. Colorados »marihuana-guru«, som han også kaldes på grund af hans evne til at få folk med på ideen om, at marihuana er godt både for sjælen og helbredet, ser sund ud.

Han er tilsyneladende rundet af cannabis og en lidt uklar fortid. Han er vistnok ejendomsmægler. Han er vistnok aktiehandler i stor stil. Men han er først og fremmest kendt som manden bag forretningskæden »Tru Cannabis«’ succes i Colorado – staten, som var den første, der legaliserede marihuana ikke blot som medicin, men også til »fritidsbrug«. Og så er han ven med den forlængst afdøde musiker Bob Marleys yngste søn, Damian, som bruges som reklamesøjle for forretningen.

Jeff nipper dårlige blade af planter. Cannabisplanterne bliver dyrket indendørs i væksthuse med kunstigt lys. Alt styres fra computer. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Kaplan er hentet til »Tru Cannabis« som partner i virksomheden for at skabe respekt og professionalisme omkring det at drive forretning og handel med marihuana. Den har ellers været forbeholdt lyssky mexicanske narkokarteller med hvidvask af penge og mord på listen over forretningsmetoder. Kaplan er sammen med sine partnere god til at administrere og give foretagendet et mondænt ry. »Vi har en HR-afdeling,« siger han stolt. Det har kartellerne rigtig nok ikke. Der foregår en fyring ikke med en opsigelse og tre måneders løn. Der stopper arbejdsforholdet som regel med en kugle i nakken og en begravelse uden sørgende. Men én ting har han tilfælles med mafiaen: Ambitionen om at dominere markederne.

»Vi bliver landsdækkende inden for fem år. Vi findes i enhver storby i Europa inden for ti år,« siger Kaplan uden at tøve og smiler sit drengede smil, der gang på gang har sat naboerne, politikerne og selv politiet skakmat. For han ligner enhver kvindes drøm om en svigersøn. Eller, hvis man som kvinde er i den yngre udgave, en mand, man gerne ville dele en joint med. Og som mand er han en, man gerne tager et slag billard med, mens man hygger sig med en hjemmerullet. Hvis man er til det.

Og Colorados marihuana er blevet en del af valgkampen. Diskussionen om legaliseringen er stadig en af de politiske diskussioner, som er brandvarm hos de mere ideologisk bestemte politikere. Colorado er endnu ikke Clinton-land, men er på vej til at blive det. Ikke på grund af legaliseringen af marihuana. Men legaliseringen viser, at vælgerne i denne stat hælder mere mod en demokratisk præsidentkandidat end mod republikanernes Donald Trump, selv om forskellen mellem de to i spørgsmålet om marihuana ikke er så stor. Trump vil ikke have landsdækkende lovgivning. Clinton ønsker et fælles regelsæt både for det medicinske og det »rekreative« cannabis.

Til venstre er Zack ifærd med at veje marihuana af til to kunder, der allerede er inde at handle kl. 10 om formiddagen. »Tru Cannabis« har ca. 1.000 kunder om dagen i deres syv forretninger i Colorado.Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Men uenigheden er der til gengæld hos deres respektive vælgere. Demokraterne i staten fastholder, at frigivelsen er det bedste, der er sket for Colorado. Mange republikanerne forbander det langt væk. Men diskussionen om euforiserende stoffer omgås af de to præsidentkandidater med stor forsigtighed, fordi et flertal i denne smukke delstat ved foden af Rocky Mountains faktisk stadig synes, at det har været en god idé at lovliggøre stoffet. Og flere stater er i gang med en lignende legalisering. Nevada og Californien og mange andre står for tur, og også her diskuteres fri cannabis med stigende intensitet.

»Jeg var modstander fra starten, men jeg synes faktisk, at det har haft flere positive sider end negative,« siger en af naboerne til en af Kaplans butikker i udkanten af Denver. Marion Hardes er en af dem, der har taget imod Kaplans tilbud om at se forretningen, da den åbnede. Hun var gået ind med mange fordomme. Men så mødte hun Kaplan med de »pæne« øjne og hans venner og veninder, der alle sammen er slanke, flotte og begavede mennesker. Kaplan har forstået at sætte de rigtige personer i front. Her er ingen narkovrag eller personer, der er skåret ud af en dårlig vittighed om folk på stoffer. Forretningen er organiseret, ren og med en høj grad af professionalisme både foran og bag disken.

Og der sælges marihuana i stor stil. Man kan blive vind og skæv på alle tænkelige måder, for der er marihuana til enhver lejlighed. Den fyrige, der giver en mod til at stå ansigt til ansigt med en bjørn ude i vildmarken og uden frygt stikke den en på skrinet. Det stof hedder »Golden Goat«, hvis man har lyst til at afslutte livet på denne måde. »God til vildmarken«, som en af Kaplans ekspedienter fortæller Berlingskes udsendte, mens han vurderer, om kunden er til det vilde liv eller bare vil hygge sig på sofaen med en god film og konen. I så fald hedder marihuanaen »Critical Mass Indica«. Den får en til at slappe af og indse, at Rocky-filmene med Sylvester Stallone nok er det største, Hollywood nogensinde har produceret. Hvad »Critical Mass« egentlig betyder, er der ingen, der kan give en forklaring på. Heller ikke på navnet »Hybrid Helena«, som vistnok skulle få ens sexlyst til at stige.

Ekspedienterne hedder buds efter de voldsomt duftende skud, som cannabisplanten udvikler, og som bliver høstet, renset, tørret og gjort klar til salg på et af de produktionssteder, der er skudt op rundt om i Colorado. Staten er blevet stedet, hvor man udvikler de aktive stoffer i marihuana. Hvor der eksperimenteres med produktionsmetoder, som alt sammen giver det varierede udbud af marihuana, som står på hylderne i »Tru Cannabis«-forretningerne rundt om i landet.

Edward Kaplan, herover, har selv røget marihuana, siden han var 12 år, og ryger hver dag. Han står i spidsen for »Tru Cannabis«. Fold sammen
Læs mere

Således også her i butikken i udkanten af Denver, hvor der er mindst 30 forskellige produkter på hylderne, hvis man vil ryge det. Eller kager, slik og flydende drikke, hvis man ikke vil ryge. Der er piber i alle afskygninger og forskelligt andet merchandise i form af hatte og T-shirts, der sælges, så alle kan se, at man ryger marihuana og er stolt af det.

»Husk at vi er mere fredelige end folk, der drikker lørdag aften. Politiet er glade for os, for der er aldrig vrøvl med os,« siger en af kunderne. Det er nu ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Faktisk er politiet meget skeptisk over for de nye forretninger.

»Jeg har igen lært at skifte ble på små børn. Når jeg er på patrulje om aftenen, bliver jeg ofte kaldt ud til et hus, hvor forældrene ligger skæve og intet kan på sofaen, mens deres barn ligger og skriger i en våd ble. Hvad kan jeg gøre andet end at skifte ble og ringe til de sociale myndigheder, som alligevel ikke kommer,« siger en af de politibetjente, som Berlingske taler med, og som er alt muligt andet end positiv over for frigivelsen af marihuana.

Der er i det officielle sprog ikke tale om frigivelse af marihuana. Hos politiet og politikerne hedder det »regulering« af marihuana. For der er regler for, hvad folk må købe, hvor meget, hvor de må ryge og især, hvor de ikke må ryge, hvordan det skal dyrkes, og der er en lang række miljøregler, arbejdsregulativer og ikke mindst kontrol forbundet med produktionen. Så frigivet, det er det ikke.

Amy ryger en joint sammen med nogle venner på en parkeringsplads, selv om det kun er lovligt at ryge hjemme. Fold sammen
Læs mere

»Det er ikke legaliseret. Det er reguleret. Folk må købe 28 gram om dagen til eget forbrug, men de må kun ryge det hjemme. Der er diskussioner om, hvorvidt man skal tillade »sociale klubber«, men lige nu skal man ryge det hjemme,« siger en af de politifolk i Denver-forstaden Aurora, der har mest kendskab til marihuana.

»Vi har fået både en russisk og en kinesisk mafia i byen. Mindst 40 procent af den marihuana, der sælges, er »sort« og ureguleret. Meget af det kommer direkte fra Mexico. Vi har alene i år beslaglagt 9.000 planter, der blev dyrket ulovligt. Så der er gang i både smugleriet og den illegale produktion, fordi narkokartellerne tror, at de bedre kan gemme sig i Colorado, hvor det flyder med lovligt marihuana,« siger han til Berlingske. Han ønsker ikke at blive citeret ved navn, men blot som en talsmand for politiet i Aurora.

»Tru Cannabis« har 1.000 kunder om dagen med syv forretninger i Colorado og en i Oregon i det nordvestlige hjørne af USA, hvor cannabis netop også er blevet tilladt. Kaplan fortæller, at forretningen ekspanderer så meget, at de har hyret 40 nye medarbejdere alene i sidste måned – medarbejdere, som ifølge ham er på fast løn med pension og med sygesikring betalt, hvilket ikke har været uden modstand fra medarbejdernes side. For der er mange af de ansatte, der helst vil have lønnen i kontanter, hvilket ikke kan lade sig gøre. De vil ikke registreres, og derfor er de heller ikke glade for, at »Tru Cannabis« betaler deres ellers lovpligtige sociale forsikringer.

»Jeg har endda måtte anskaffe mig en regulær HR-afdeling. Så er man etableret. Arbejdstiden skal noteres, og folk skal have løn udbetalt den samme dag i måneden, og pengene skal sættes ind på folks private konto. Men mange af de ansatte, der arbejder i produktionen, er frie mennesker, der ikke er vant til at tale med en HR-afdeling,« siger Edward Kaplan med et grin, mens han snuser til en af sine planter på et af de store produktionssteder uden for Denver.

Tre store drivhuslignende bygninger følger planterne fra den spæde fødsel til færdige produkter. De skal have forskelligt lys i forskellige faser af plantens udvikling. Alt styres både af computer og kærlige menneskehænder. For planterne er skrøbelige skabninger, der elsker at blive individuelt vurderet, ifølge chefen for produktionen, Mike Conroy. Han overvåger alt, hvad der sker med de skrøbelige planter.

»Vi har folk, der hver eneste dag er rundt ved alle planter for at se, hvad de har behov for af gødning og vand.«

De skal måles og vejes, og når der høstes, skal restproduktet pakkes, vejes og noteres på særlige blanketter, der skal sendes til myndighederne. Og så er der det, der ikke skal sælges som marihuana-buds, men skal videreforarbejdes enten som ekstra stærkt pulver – de såkaldte krystaller, der giver et ekstra spark til hjernens nerveceller. Eller også skal særlige produkter sendes til medicinalvirksomheder eller slikproducenter, der så videreforarbejder marihuanaen.

Bunker af marihuana, der venter på at komme ud i butikkerne. Fold sammen
Læs mere

Det medicinske forbrug er også en del af produktionen og totalt adskilt fra alt andet. På salgstedet er der en væg med en aflåst dør. Hvis en kunde har en recept fra lægen, bliver vedkommende vist derind. Og der er marihuanaen billigere. Der er også særlige krav til salg af medicinsk marihuana i form af kontrol og registring af produkterne.

»Vi får flere og flere ind med recepter, fordi lægerne også giver det til patienter med udefinerlige rygsmerter eller muskelsmerter. Og det hjælper,« siger Kaplan.

Men problemet er, at lægerne bliver bestormet af patienter, der vil have recepterne, og de gives betydeligt oftere end tidligere. For hvem kan tjekke, hvor store smerter en patient har i ryggen eller i musklerne? Ingen, der har prøvet det, er i tvivl om, at marihuana virker både afslappende, angst- og smertedæmpende. I hvert fald på kort sigt. Ulempen ved stoffet er, at det kan give især unge mennesker svære psykoser. Det kan skabe apati, og indlæringsevnen svækkes særligt hos unge, hvor hjernen stadig udvikles. Det er lægerne ret enige om.

Men de er også enige om, at stoffet virker meget forskelligt, og der er uenighed om, hvorvidt alkohol er farligere for unge. Voksne kan klare lidt mere, men får også psykoser ved overdrevent forbrug.

I Aurora sidder der en marihuana-kontrolstyrke, hvis opgave det er at tage rundt og kontrollere, at alle papirer er i orden. Hver plante har et nummer. Hvert eneste blad bliver registreret enten som brugt til marihuanaproduktion eller som affald. Der skal føres bogholderi, skat og betales afgifter til de enkelt kommuner. Og lige præcis skatten er det, borgerne i Colorado havde håbet på, ville give ekstra penge til f.eks. skoler. Men det er de færreste kommuner, der giver penge til skoler, for de skal ikke finanseres gennem stoffer, som tidligere blev betegnet som narkotika. Den ene million dollar, det er lykkedes for Aurora at få ind som indtægter, går til hjemløse, transportsystemerne og rekreative områder.

»Vi kan ikke give pengene til andre. Det vil være en politisk beslutning, og i forvejen er der forvirring blandt borgerne om, hvad det er, de egentlig har sagt ja til. Så det er de her ting, vi giver pengene til,« siger en af kommunens kontrollanter, Robin Peterson, der foretager kvartårlige uvarslede besøg hos cannabisforretningerne.

Hun siger, at det hele foregår meget professionelt, og at der stort set er styr på forretningen. »Vi finder mindre uregelmæssigheder, men det er lidt,« siger hun.

Planter der bliver dyrket økologisk i det fri i Boone, Colorado. Fold sammen
Læs mere

Men det er svært at drive forretningen. Det er svært at få en bankkonto. Mange steder accepteres kun kontanter, fordi bankerne ikke kan tage imod penge fra cannabishandel, da det kan være i strid med lokal lovgivning.

Forretningerne er også udsat for røverier, fordi de ligger inde med mange kontanter, og cannabis-forretningerne har et eneste princip, de overholder: Ingen af deres ansatte må bære våben, selv om det ville være muligt i Colorado.

»Vi har givet dem en stående ordre om at udlevere alt, hvis der sker et røveri. Og vi har ikke mistet nogen i den forbindelse,« siger Edward Kaplan. Han håber naturligvis, at en lang række stater følger trop og legaliserer cannabis i den kommende tid.

»For så vil det blive normalen, og så vil der også være ting, der bliver enklere, inklusiv et sort marked, som det vil blive endnu sværere at opretholde, hvis USA bliver cannabis-frit område,« siger han.

Og så er »Tru Cannabis« klar. Også i Danmark, hvor Kaplan har tænkt sig at nedsætte sig med en række kædeforretninger, når politikerne i Danmark tillader marihuana. »Hvornår tror du, det sker?« spørger han. »Nok ikke lige med det samme,« lyder det fra Berlingskes korrespondent.