Marie Krarup: »I alt det, jeg har sagt om Rusland, er der én sætning, jeg fortryder«

Marie Krarup (DF) har fået øretæver for sit syn på Rusland. Selv siger hun, at det selvfølgelig påvirker hende. Men hun afviser, at hun på nogen måde er præsident Putins skødehund, selv om der er enkelte ting, hun fortryder.

»Folk kender generelt ikke meget til Rusland, og det er i høj grad mediernes skyld,« siger Marie Krarup (DF), der er tidligere sprogofficer i russisk i forsvaret og cand.mag. i øststatskundskab og statskundskab fra Københavns og Aarhus Universitet. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Man skal ikke tage fejl af Dansk Folkepartis Marie Krarup. Hendes meninger om Rusland, Ruslands præsident, Vladimir Putin og russernes historiske rolle i Europa vækker altid debat.

Selv om hendes vurderinger af Rusland og hendes offentlige udtalelser vækker vrede, når debatten om russiske aggressioner kører på fuld tryk i medierne, så er der næsten altid en overvejelse bag det, hun siger. Det med »næsten« vender vi tilbage til.

Ifølge Marie Krarup er det, hun siger om Rusland, ikke nødvendigvis et »forsvar« for Rusland, men en nuancering af en debat, hun mener er farlig og ofte ukvalificeret.

»Folk kender generelt ikke meget til Rusland, og det er i høj grad mediernes skyld,« siger Marie Krarup i et interview med Berlingske.

Ingen bestrider, at den tidligere sprogofficer i russisk i forsvaret og cand.mag. i øststatskundskab og statskundskab fra Københavns og Aarhus Universitet har en stor viden om, indsigt og engagement i sovjetisk og dermed russisk historie.

Hendes største »engagement« hedder Rusland og russerne og landets historie. Ikke Sovjetunionen. Det er ifølge hende en ulykkelig parentes i historien. Det er et Rusland, som hun mener bliver misforstået i Vesten, og som de vestlige lande ifølge hende har al mulig interesse i at bygge en tæt alliance med, inden Kina gør det.

Krarups slankekur

Men først en advarsel. Man skal lade være med at afkræve Marie Krarup et synspunkt om Rusland, når hun er på slankekur. Det siger hun med et smil på sit kontor på Christiansborg. Og én udtalelse har hun siden fortrudt. At hun engang sagde, at hvis Marine le Pen eller Putin kunne hjælpe med at få Danmark ud af EU, så var det helt fint for hende.

»Om det så var Fanden selv«.

»Det er nok en af de udtalelser, jeg fortryder. Især den sidste sætning. Jeg var på slankekur og sur,« siger hun selvironisk.

Marie Krarup, DF

»EU udgør en trussel mod Danmark forstået på den måde, at EU vil ophæve nationalstaterne. Det er et af EUs formål.«


Men lad os så tage Rusland, EU og fjendebilleder nu, hvor hun ikke er på slankekur.

Mener du, at EU er farligere end Rusland?

»Nu skal nuancerne med,« siger hun.

»EU udgør en trussel mod Danmark forstået på den måde, at EU vil ophæve nationalstaterne. Det er et af EUs formål, at landene skal koordinere deres politik i så høj en grad, at den nationale suverænitet er ophævet. Det gælder for grænseområdet, og vi har i Dansk Folkeparti kæmpet for at beholde den. Rusland er en anden trussel. Rusland er et land, vi eventuelt kan komme i krig med,« siger hun.

»Det er en farlig situation, fordi man ikke sørger for at have en fornuftig samtale med hinanden.

Der er a-våben på begge sider. Hvis vi ønskede et godt forhold til Rusland, så kunne vi etablere det. Så lige nu er der ingen tvivl om, at Rusland udgør en stor fare. Men det er også en fare, vi selv kan afmontere, og det er der så ingen, som vil i øjeblikket,« siger Marie Krarup.

De liberale demokratier

Hun mener, at der er en »dæmonisering og en overdrivelse i påstandene om en fare fra russisk side« rettet mod Vesten.

Det er vel ikke en dæmonisering. Det er vel også konkret. Skyldes det ikke i høj grad Putin?

»Jeg tror ikke, at det skyldes Putin. Jeg mener, at det skyldes Vesten. Det skyldes vores billede af Rusland, vores forventninger til Rusland og vores fordomme om Rusland. Efter Den kolde krig var der et håb om, at Rusland ville blive et vestligt land. Men det var helt urealistisk,« siger hun.

Marie Krarup, DF

»Der var en forventning om, at det nye Rusland ville blive ligesom os. Hvorfor skulle de det? De har århundreder af historie bag sig, som er ganske specifik. Så hvorfor skulle de blive som os?«


»Det var en Francis Fukuyama-tænkning (forfatteren til bogen fra 1992 »The End of History« om det liberale demokratiers overlegenhed, red.) Altså en forventning om, at det nye Rusland ville blive ligesom os. Hvorfor skulle de det? De har århundreder af historie bag sig, som er ganske specifik. Så hvorfor skulle de blive som os?« siger Marie Krarup til forventningerne lige efter Den kolde krigs afslutning.

Hvem vandt Den kolde krig?

For euforien over, at Sovjetunionen blev opløst og reelt havde tabt Den kolde krig, var stor. Det sidste får denne kommentar med fra Marie Krarup:

»Det var Rusland, der vandt Den kolde krig over Sovjetunionen. Ikke NATO. Sammen med de baltiske lande og de tidligere sovjetrepublikker.«

I det hele taget mener Krarup, at det er et under, at Rusland genopstod efter mere end 70 år under kommunistisk regime.

»Det var smukt og fantastisk, at Rusland kunne genopstå og vende tilbage til noget af det gamle, efter at de i så mange år havde været under ateistisk, ideologisk undertrykkelse. Derfor er jeg heller ikke skuffet over, at de ikke er blevet et demokrati. Russerne har ikke helt det samme behov, som vi har. At forestille sig, at vi kunne slippe et dansk demokrati løs i Rusland – er du gal! De ville føle en stor usikkerhed ved det,« siger Marie Krarup, der påpeger kulturelle og historiske baggrunde for, at de ikke er gået den vej.

»Ikke sandsynligt, at Kreml står bag mord på journalister«

Men hvad mener du om Putin? Står han f.eks. bag mordene på journalisterne?

»Det er ikke sandsynligt, at Kreml står bag. Men der er virkelig mange, som går efter journalister, der er kritiske i Rusland. Jeg kan selvfølgelig aldrig sige med sikkerhed, at Kreml ikke står bag, men jeg anser det for usandsynligt. Putin har ikke den rå magt, vi i Vesten tror, at han har. Han skal afbalancere mellem en række interesser,« siger hun.

»Det er det generelle indtryk, at han har magt over det hele, inklusive medierne. Men sandheden er, at han hele tiden er ude i en balancegang. Han kan ikke engang styre oligarkerne. Jo, måske til en vis grad, men ikke helt,« siger Krarup, der dagligt lader sig irritere over, at den eneste russer, danskerne synes at kende, er Putin.

»Det er medierne, der koncentrerer sig om ham i stedet for at skrive om alt det andet, der også foregår i det enorme land. Det går faktisk betydeligt bedre, end man tror. Men netop ukendskabet gør, at det er svært at opbygge tillid. Det vil tage meget lang tid, for det forhold, der eksisterer, bygger direkte på had. Jeg ligger ikke på maven for Putin. Men jeg ønsker, at vi får et normalt forhold til Rusland. Også fordi vi har et interessefællesskab mod terror og mod ekstrem islamisme til fælles. Det er den største trussel mod Europa lige nu. Ikke Rusland,« siger hun.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent