Marcus Knuth skeptisk over for Tysklands flygtningestramninger

Venstres udlændingeordfører roser Tyskland for vilje til at stramme op over for flygtningene. Men tyskerne går ikke langt nok, mener han.

Marcus Knuth. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Fint med en tysk opstramning på flygtninge- og asylområdet, men den er ikke uden problemer.

Det er den umiddelbare kommentar fra Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, til de skærpelser, som de tyske socialdemokrater er blevet enige med de konservative søsterpartier CDU og CSU om i forbindelse med forhandlingerne om en regeringsdannelse.

Der er tale om to stramninger. Dels må antallet af asylansøgere ikke overskride mellem 180.000 og 200.000 personer årligt. Dels skal højst 1.000 personer kunne blive familiesammenført med deres pårørende i Tyskland per måned.

»Jeg er glad for, at den tyske regering nu kommer med en form for opstramning, men jeg synes, at barrieren er meget høj,« siger Marcus Knuth med henvisning til de 180.000-220.000 flygtninge, som Tyskland højst vil tage om året.

Meget højt tal

»Det er et meget højt tal, og det svarer til, at vi i en dansk sammenhæng skal tage mange gange flere flygtninge end de godt 3.500, vi har modtaget i 2017,« understreger Marcus Knuth, der også har svært ved at se, hvordan det praktisk skal kunne lade sig gøre at sætte et sådan loft over flygtningetallet.

»Hvad vil de tyske myndigheder helt lavpraktisk gøre, når nummer 220.001 står ved den tyske grænse og søger asyl,« spørger udlændingeordføreren.

Han mener, at Danmark haft held med at nedbringe antallet af asylansøgere ved at bruge andre værktøjer.

»Vi har fået nedbragt antallet ved at skære i rettighederne – blandt andet i niveauet på de sociale ydelser,« siger Marcus Knuth, der har de samme betænkeligheder ved det tyske forslag om at sætte et månedligt loft over familiesammenføringer.

»Det er en underlig måde at administrere det på. I Danmark har vi udsat retten til familiesammenføring i tre år for en del af de syrere, der har fået midlertidig beskyttelse herhjemme. Og det virker,« siger han.

Præg af populisme

Også Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt og flygtningeekspert ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, er skeptisk over for de tyske tiltag.

»Spørgsmålet er, om det her overhovedet kan lade sig gøre, uden at Tyskland kommer på kant med konventionerne og tyskernes internationale forpligtelser. Det bærer lidt præg af populisme: Det er vigtigt at kunne præsentere nogle tal,« siger Martin Lemberg-Pedersen, der understreger, at et loft over flygtninge, som et land vil tage imod, »ikke tager højde for fremtidige fordrivelseskriser«.

Louise Holck, vicedirektør ved Institut for Menneskerettigheder, understreger, at tyskernes underskrift på flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention forhindrer dem i at afvise en asylansøger med et beskyttelsesbehov.

»Og det gælder, uagtet hvilket nummer den pågældende har,« understreger hun.

»Til gengæld kan der i nogen grad være noget at skrue på i forslaget om højst 1.000 familiesammenføringer per måned. Men det kommer an på antallet, og hvor længe folk kommer til at vente på at blive ført sammen med deres familier,« siger Louise Holck.