Mannen-fjeldets dødskamp trækker ud

I Norge har fjeldet Mannen længe truet med at styrte sammen. Situationen er tilsyneladende blevet kritisk, men geologi er desværre både videnskab og gætværk.

Mannen og hele Børa-plateauet står stadig solidt – men hvor længe? Foto: Torstein Bøe/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det skete heller ikke denne gang, og beboerne i norske Romsdalen kan igen slappe af: Fjeldet Mannen knejser endnu.

Nordmændene havde ellers i denne uge hævet alarmniveauet til gloende rødt og evakueret de lokale, fordi den kritiske del af fjeldmassivet helt åbenlyst er ustabil:

»Der er store bevægelser deroppe – over 70 centimeter i den forgangne uge. Det er mere end i hele 2016,« sagde Lars Harald Blikra fra den ansvarshavende myndighed, Norges Vandløbs- og Energidirektorat (NVE), på en presse­konference mandag.

Alle bjerge eroderes med tiden, og det har længe været kendt, at fjeldet i Børa-plateauet er ustabilt. Det er blevet nøje overvåget siden 2009, og i den forløbne periode er varslingerne gået op og ned, og de lokale er flere gange blevet evakueret og sendt hjem igen afhængig af den løbende vurdering af fjeldet. Og det slider selvsagt på de berørte:

»De er trætte og spørger sig selv, hvornår de mon kan flytte hjem igen,« lød det på pressekonferencen fra Rauma Kommunes talsmand, Lars Olav Hustad. »Men de er ved godt mod.«

Onsdag tillod politiet så igen de lokale at vende hjem til deres boliger. Lave tempera­turer og opholdsvejr havde dæmpet bevægelserne i det ustabile fjeldmassiv, lød forklaringen. Alarmniveauet blev følgelig sænket.

I 1941 styrtede en tinde ned fra Trollveggen i samme fjeldmassiv, og lige siden har frygten været, at Romsdalen vil opleve det helt store bjergskred. Eksperter maler gerne et dramatisk billede, hvor op mod 100 millioner kubikmeter klippeblokke styrter ned fra det 1.294 meter høje fjeld. Og selv om området er relativt sparsomt beboet, er det svært at forudsige følgerne af en sådan kalamitet.

Spræng fjeldet i luften

I efteråret 2014 blev situationen skærpet, da geologer observerede tydelige bevægelser i fjeldet. Det porøse massiv er følsomt over for nedbør, og i slutningen af oktober skred man til evakuering. Et par måneder senere blev alarmniveauet imidlertid sænket igen, og beboerne fik lov at vende tilbage. Dette efterår har mønstret så gentaget sig, og beboerne er efterhånden ved at være noget flossede i kanterne.

Det fik i ugens løb sprængstofeksperten Leif Einar Lothe på banen.

»Du skal bare bruge nok sprængstof,« sagde han til avisen Verdens Gang. »Det er bare at ringe, hvis de har brug for hjælp. Jeg kommer. De er velsagtens bange for, at det skal udløse mere end planlagt, og det forstår jeg. Men de må enten sprænge det eller sidde og vente,« sagde han til avisen.

Foreløbig har de ansvarlige i NVE dog valgt at vente, slappe af og sænke skuldrene. Der er for resten også en øget risiko for oversvømmelser og jordskred i Sydnorge, som kan holde dem beskæftigede.