Mange spaniere har et horn i siden på de traditionelle tyrelege

Spaniens populære tyreløb har denne sommer indtil videre kostet ni mennesker livet. Er det blot, hvad der kan ske? Eller er sikkerheden omkring folkefornøjelsen i bedste fald lemfældig?

Tyre løber gennem gaderne i Pamplona under Fiesta de San Fermin i Spanien i sidste måned. Denne sommer er ni mennesker blevet stanget ihjel under tyreløb gennem gaderne. Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Et af de klassiske argumenter mod tyrefægtning er, at tyren alligevel ikke har en chance. Den patosfyldte fortælling om styrkeprøven mellem det fysisk skrøbelige menneskes intellekt og den dyriske urkraft er, mener mange, noget vrøvl, fordi kampen i alt for høj grad foregår på »humane« præmisser og med tyren som magtesløs statist i dramaet om sin egen død.

Det er da også som regel tyrefægterne eller andre deltagere i festritualerne omkring Spaniens totemdyr, der går af med »sejren«. Men ikke altid. Denne sommer har mindet både tilhængere og modstandere om, at legen med et dyr, der vejer flere hundrede kilo og råder over to sylespidse horn, faktisk er livsfarlig.

Ved de professionelle tyrefægtninger inde i arenaerne har ingen ganske vist mistet livet, omend adskillige matadorer er kommet alvorligt til skade. Men udenfor er foreløbig ni mennesker blevet stanget ihjel under de tyreløb gennem gaderne, som mange steder i Spanien udgør hovedattraktionen ved den årlige byfest. Det er kun et dødsoffer færre end i 2009, som var det værste år i nyere tid, og rekorden bliver efter al sandsynlighed slået, inden de sidste encierros afvikles i slutningen af oktober.

Lig på nyhedsdesken

Den usædvanligt blodige sæson falder sammen med en generel debat om tyrefægtningens fremtid. Mange steder i landet har de venstreorienterede borgerlister, som kom til magten ved kommunalvalget i maj, et horn i siden på den traditionelle folkefornøjelse. På den baggrund skulle man tro, at de mange dødsfald ville fyre yderligere op under diskussionen, men det har kun i begrænset grad været tilfældet.

De spanske medier har naturligvis dækket dem tæt med dertilhørende ucensurerede videooptagelser af, hvordan tyre flænser festdeltagere op og kaster dem gennem luften som slaskedukker. Men først efter, at der i den forløbne weekend landede hele fire nye lig på nyhedsdesken, er nogle af medierne begyndt at stille spørgsmål til sikkerheden i forbindelse med tyreløbene.

For er der, som arrangørerne hævder, blot tale om sort og hændeligt uheld i forbindelse med en aktivitet, der statistisk set er langt mindre farlig end at køre i bil og tage en dukkert i såvel havet som poolen? Eller findes der en forklaring på den bratte stigning i antallet af dødsulykker? Og hvad kan der gøres for at bremse den?

På flugt i klipklappere

Ifølge avisen El País’ tyrefægterkritiker, Antonio Lorca, spiller de økonomiske konjunkturer en vigtig rolle. Under de seneste års krise er der blevet afviklet færre fægtninger og løb, men uden at opdrætterne har tilpasset produktionen, pointerer han. Og nu, hvor det spæde opsving øger antallet af løb – men ikke fægtninger – bliver mange af de dyr, der var tiltænkt professionelle matadorer, sendt ud blandt gadernes glade amatører, nogle gange med fatale konsekvenser.

Andre eksperter og erfarne løbere peger på en anden tendens. Stadig flere deltagere i løbene aner ikke, hvad de har med at gøre. Eksempelvis blev to af de seneste ugers dødsofre stanget ihjel, mens de var i gang med at filme det dræbende dyr på deres smart­phones. Samtidig deltager mange iført klipklappere og i beruset tilstand.

Det sidste er egentlig forbudt. Men der findes ikke nogen promillegrænser eller klare regler for, hvem der skal udøve kontrollen og hvordan. Med en diffus rammelov fra 1996 som eneste fælles grundlag er det regionerne, der regulerer tyreløbene, og i praksis varierer reglerne samt, ikke mindst, håndhævelsen af dem fra byfest til byfest.

Erfaringer fra San Fermín-festen i Pamplona viser ellers, at det godt kan lade sig gøre at minimere antallet af ulykker. Ca. 17.000 deltager årligt i de verdensberømte tyreløb, men ved den seneste udgave i juli måtte »kun« 42 af dem have hospitalsbehandling, heraf ti efter at være blevet stanget. En, sammenlignet med andre byfester, acceptabel statistik, der bygger på intens kontrol og uddeling af bøder til de mest dumdristige.

Debat med retoriske skyttegrave

Foreløbig tyder intet dog på, at resten af landet vil tage ved lære af den nordspanske by. I stedet søger tilhængere og modstandere af tyrefægtning instinktivt hen i hver deres retoriske skyttegrav.

»Den mest effektive forholdsregel mod ulykkerne ville være at forbyde tyreløbene,« siger en talskvinde for dyreværnspartiet Partido Animalista til netavisen El Confidencial.

Og mens den konservative presse stort set har undladt at problematisere de mange dødsfald i reportageform, flyder debat­siderne over med generel hyldest af tyrefægtning og andre ritualer som et umisteligt og ærkespansk symbol.

»Vi må holde op med at tie og gemme os i dette Spanien, hvor ekstremister forsøger at sætte sig på dagsordenen. Forsvaret af festen (tyrefægtning. red.) er et spørgsmål om frihed og basale borgerrettigheder,« skriver eksempelvis politologen Edurne Uriarte i avisen ABC.