Manden der vil bryde med Chiracs arv

Den ambitiøse franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy vil i dag blive kåret som det borgerlige Frankrigs præsidentkandidat. Kandidatshowet er iscenesat som et brud med årtiers fejlslagen politik - især sin partikollega Jacques Chiracs.

»Tåber!« »Idioter!« »Uduelige!«.

Ministerens bandeord haglede, ifølge ugeavisen Den Lænkede And, ned over de barske politifolk den efterårsdag ude i det parisiske forstadsdepartement Seine-Saint-Denis. Årsagen var, at pressen var kommet i besiddelse af en note fra departementets præfekt, der antydede at det gik den forkerte vej med kriminaliteten og dermed indirekte satte spørgsmålstegn ved indenrigsminister Nicolas Sarkozys herostratisk berømte strategi om at spule »rakkerpakket« ud af forstæderne.

Kolerisk og farlig, siger kritikerne, der ynder at fremstille Sarkozy som en hidsigprop der ikke tåler modsigelse.

Energisk, modig og visionær, svarer tilhængerne om »Speedy Sarko«, der sin lille størrelse til trods, har måttet bede livvagterne om at sætte tempoet op, så han kan nå alt det, han vil i tilværelsen.

Og det er meget, er alle enige om.

For kommer Sarkozy til magten, vil han gøre op med den hidtidige franske tradition, at præsidenten tager sig af de overordnede prestige fyldte emner som udenrigspolitik, mens man overlader det til sin premierminister og dennes regering at fedte med dagligdags problemer som ballade i forstæderne.

For Sarkozy har iscenesat sig selv som et brud med årtiers fejlslagen politik, inklusive den politik, som partikollegaen præsident, Jacques Chiracs, har stået for siden 1995.

»Et brud med vores adfærd, et brud med vore metoder, et brud med vores måde at opfatte idé-debatterne på,« har han sagt.

Et brud som ikke alle i partiet ser frem til.

»Vi har ladet insinuere den skadelige idé, at en ung person er en potentiel forbryder eller en forbryder i sin vorden,« sagde forsvarsminister Michèle Alliot-Marie under isnende tavshed på et partimøde i november, en slet skjult opfordring til Sarkozy om at dæmpe sin diskurs om forstæderne.

Kontroversielle forslag
Men der er også mange andre ting, Sarkozy har lovet at vende op og ned på, hvis han ender som præsident efter valget i maj.

Den stærkrt angelsaksiskinspirerede Sarkozy har således meldt sig som fortaler for positiv diskrimination samt at give statsstøtte til bygning af moskeer, med henvisning til at muslimske immigranter er langt fattigere end den katolske kirke. Begge kontroversielle forslag i et land, hvor virksomheder ved lov er afskåret fra at indsamle statistik om den etniske sammensætning af medarbejderskaren, og hvor staten siden 1905 har skullet holde sig på arms længde af enhver form for religion.

Sarkozy vil også sænke skatten og føre en langt mere liberal økonomisk politik, selv om han har nedtonet dette aspekt for at kapre vælgere på midten.

På det udenrigspolitiske område vil man også se ændringer. Sarkozy undlod i modsætning til Chirac at kritisere Irak-krigen og besøgte i september George W. Bush, som han svinger fint med. Socialistpartiet beskylder ham i en ny pamflet for at være »amerikansk neokonservativ«.

»Hvis man vinder præsidentvalget den 6. maj, vil det være tid til at ændre udenrigspolitikken den 7.,« sagde parlamentsmedlemmet Pierre Lellouche, der var med, da Sarkozy mødte Bush.

I EU-sammenhæng er Sarkozy tilhænger af en hurtig reform af EUs institutioner gennem en mini-traktat til erstatning for EU-forfatningen, der blev afvist af vælgerne i maj 2005, samt at udvide den traditionelle fransk-tyske akse med Storbritannien, Spanien, Italien, Polen og Benelux-landene. Og et klart nej til Tyrkiets indtræden i unionen.