Manden, der skal sikre briterne en lykkelig skilsmisse fra EU

Efter 30 år i det britiske diplomatis tjeneste, der både har sendt Sir Tim Barrow på store udfordringer i Rusland og EU, er han nu udpeget til den nok vigtigste britiske embedsmandsrolle i de kommende år. Nemlig som EU-ambassadøren, der skal føre Storbritannien sikkert gennem nogle uhyre vanskelige skilsmisseforhandlinger med EU. Barrow afløser Sir Ivan Rogers, der smækkede med døren og affyrede en bredside mod den britiske regering tirsdag.

Tim Barrow (tv) får nu en helt central rolle i de britiske skilsmisseforhandlinger med EU som landets nye EU-ambassadør, der bliver den måske vigtigste rådgiver for premierminister Theresa May. Han har tidligere været britisk ambassadør i Rusland i perioden 2011-2015, hvor forholdet mellem Storbritannien og Rusland var yderst anstrengt. Her hilser han på Ruslands premierminister, Dmitrij Medvedev, tilbage i 2011, hvor Medvedev var Ruslands præsident. REUTERS/Natalia Kolesnikova/Pool/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL