Manden der gik hårdt til Hizbollah får militær toppost

Israels 21. generalstabschef, Gadi Eisenkot, er ikke varm på ideen om at bombe Irans atomprojekt. Men han er manden bag ødelæggelserne af Hizbollahs Dahiya-kvarter i Beirut i krige i 2006.

Gadi Eisenkot bliver ny generalskabschef i Israel. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: »Med ryggen mod muren er han som alle sine forgængere.«

Sådan siger den israelske militæranalytiker Roni Daniel om Israels nye generalstabschef, 54-årige Gadi Eisenkot. Underforstået at i tilfælde af en direkte trussel mod staten Israel vil han ikke tøve med at lade Mellemøstens stærkeste hær folde sig ud i fuld styrke. Han tiltræder 15. februar.

Eisenkot, karrieresoldat og far til fem, siger tingene ligeud. Han undlader at blande sig i politik og har netop smidt 15 kilo. Og så er han Israels første generalstabschef med marokkansk baggrund. De seneste dage har en række af de kommandanter, der har haft Gadi Eisenkot under sig i det militære hierarki gennem årenem, beskrevet, hvordan Eisenkot aldrig har taget hensyn til, hvem han står over for. Uanset om det var premierministeren, forsvarsministeren eller tidligere generalstabschefer, fik de alle hans uforbeholdne mening om sagerne. Også når det var mod strømmen.

Vennerne fra Golani-enheden siger, han er velovervejet, men nogle antyder, at netop den egenskab af og til grænser til det forsigtige. Og her bliver der stillet spørgsmålstegn. Er forsigtighed en kvalitet når hele regionen koger? Kan Eisenkots forsigtighed blive til tøven, når det for alvor går løs. Vil Eisenkot, der tidligere har udtrykt modstand mod et israelsk angreb på Irans atomanlæg, være med til at bremse landets ledelse, hvis man føler, at sådan et angreb er nødvendigt, spørger mange israelere sig selv.

Militæreksperternes svar er nej. De kender den mediesky Eisenkot fra talrige baggrundssamtaler, hvor han altid har fremstået som en meget grundig planlægger, og en mand, der sørger for, at ideer omsættes til handling. Planlægningsfasen for et eventuelt israelsk angreb på Irans atomanlæg er for længst forbi. Israel er i stand til at angribe, men Eisenkots argument er, at planen først bør aktiveres, hvis »Iran sænker sit sværd på Israels strube«.

Han er også kendt for at være ydmyg. Eisenkot fik tilbudt jobbet som Israels førende soldat for fem år siden. Et job israelske generaler tit har begået adskillige karaktermord på konkurrenter for at få. Men Eisenkot takkede nej og foreslog i stedet Benny Gantz. Årsagen var, at Eisenkot ikke ville få tilstrækkelig med tid til at indføre sin efterfølger i jobbet som øverste befalingsmand i den nordlige kommando. Og så gav han job nr. 1 videre uden at tøve.

Doktrin lægger pres på civil infrastruktur

Eisenkot tilskrives den såkaldte Dahiya-doktrin, der siden krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006 har ændret det israelske militærs måde at angribe på.

Dahiya-doktrinen har fået navn efter det Hizbollah-dominerede boligkvarter i det sydlige Beirut, som var krigens nervecenter i 2006, og den er et direkte resultat af den asymmetriske krigsførelse, Israel har befundet sig i de seneste ti år, hvor en reel hær kæmper mod militante organisationer, der opererer ud fra tætbefolkede områder. Eisenkots bidrag i den sammenhæng var flersidet.

På den ene side var han en af de få højtstående officerer under krigen i 2006, der holdt hovedet koldt under talrige diskussioner. »Vi kan ikke bare hoppe ud i det med hovedet først og handle ud fra vrede,« sagde han ifølge israelske journalister umiddelbart før krigen.

På den anden side var Dahiya-doktrinen hans barn, mere end nogen anden israelsk officers. Doktrinen lægger massivt militært pres på civilbefolkningens infrastruktur for at skræmme fjenden fra at operere i de områder.

Den er siden 2006 også blevet brugt i Gaza-krigen i 2008-2009 og i den seneste israelske offensiv mod Hamas i Gaza i den forløbne sommer. Israelske kampfly og kampvogne ødelagde mere end 20.000 huse og lejligheder i Gaza i løbet af 50 dages krig i juli og august.Selv om Dahiya-doktrinen skaber voldsomme ødelæggelser hos fjenden og havde langt størstedelen af den israelske befolknings støtte, da den kom til anvendelse i sommer, kritiseres den i skarpe vendinger af menneskerettighedsorganisationer og nogle militæreksperter. Dels fordi doktrinen kræver civile ofre, og dels fordi den ikke har den ønskede skræmmeeffekt.Eisenkot arver den samme regionale ustabilitet som har præget Benny Gantz’ tid som generalstabschef. Hizbollah i Libanon råder ifølge den israelske hær over mere end 100.000 raketter. Den daglige udvikling i Syrien, hvor militante islamister kæmper i området lige ved den israelske grænse, er meget dynamisk. Og i Sinai har en række islamistiske grupper erklæret troskab over for Islamisk Stat, og i Gaza er Hamas allerede i gang med at genopbygge sin infrastruktur. Heriblandt angrebstunneller og raketarsenalet. Samtidig fortsætter den palæstinensiske miniintfada med daglige voldsepisoder i Jerusalem og på Vestbredden.