Manden der fangede os i nettet

Han er hverken milliardær eller synderlig stolt af sin opfindelse. Men med opfindelsen af World Wide Web igangsatte Sir Tim Berners-Lee en medierevolution. Nu er vor tids Gutenberg i byen med en advarsel om nettets mulige sammenbrud.

Opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee er ikke ked af, at han ikke er blevet rig af sin opfindelse. Fold sammen
Læs mere

Hvis man har opfundet World Wide Web og dermed igangsat den nok største medierevolution på denne side af Gutenberg og hans trykpresse, kan man godt tillade sig lidt pral og stolthed.

Men det gælder ikke Sir Tim Berners-Lee.

»Stolthed?,« spørger han undrende og ligesom smager på ordets konsistens.

»Nææh, det kan jeg ikke genkende,« siger han - blot for med britisk beskedenhed at forklare, at han egentlig bare dengang for cirka 20 år siden ønskede at gøre tilværelsen lettere for en snæver kreds af forskere og computernørder, som ledte efter en enklere måde at udveksle digital information på.

Men en revolution igangsatte han - tilmed en af de største i menneskehedens nyere historie.

Da han i 1989 som softwareingeniør på det europæiske atomforskningscenter CERN nede i Geneve nedfældede en række notater med tekniske forslag til en fælles og forenklet kommunikationsplatform på internettet, til World Wide Web, var antallet af internetbrugere på verdensplan nogle få tusinde. I dag er vi 1,7 milliarder, og for mennesker i især den vestlige verden er nettet og dermed først og fremmest World Wide Web blevet en fuldstændig integreret del af arbejds- og privatlivet.

Den 55-årige adlede brite er i København for sammen med to andre fremtrædende forskere at modtage den fornemme UNESCO-Niels Bohr guldmedalje for sit betydelige bidrag til naturvidenskaben.

Men han er hverken fløjet ind i eget privatfly eller lader sig transportere rundt i danskernes hovedstad i en limousine med champagne på køl, for i modsætning til IT-revolutionens andre pionerer, herunder Bill Gates, Googles Sergey Brin og Larry Page eller Facebooks Mark Zuckerberg, ejer han intet af betydning.

»Jeg tog ikke patent på mine koder, og det generer mig ikke. Internettet er udviklet af mennesker, der ikke gjorde det for pengenes skyld, men simpelthen fordi de brændte for sagen. I dag kan jeg kun glæde mig over mennesker, der tjener milliarder på nettet - bare de giver nogle af milliarderne tilbage i form af velgørenhed,« lyder det uden antydning af ironi.

Sammenbrud

Da Tim Berners-Lee opfandt World Wide Webs i dag altomfattende html-sprog, den første web-browser og web-server og den for mange let irriterende http://-kode havde han ikke den fjerneste idé om hvilken enorm snebold, han havde skubbet i gang.

»Det var som en stadigt voksende eksplosion. I den første tid var det svært bare at lokke kolleger til at installere programmet på deres computere, men derefter steg anvendelsen med raketfart. Det var ligesom en bobslæde. Først skubber og skubber man på, og pludselig er den oppe i fart, hvorefter man må skynde sig om bord, for nu begynder det virkelig at gå stærkt,« forklarer han.

Den velklædte mand, der i dag er direktør for World Wide Web Konsortiet, som bl.a. udvikler standarder med henblik på at forbedre nettets kvalitet, kommer imidlertid til København med et advarende budskab.

»Der er en risiko for, at nettet går ned - for at det bliver ustabilt,« siger han.

Hvad skyldes det?

»Det skyldes først og fremmest, at der slet ikke er tilstrækkelig mange, der forsker i nettet og prøver at forstå, hvordan det reelt virker. Det indebærer, at vi risikerer at blive taget på sengen af en helt uforudset udvikling. Det er et stort system. Der er omkring 100 milliarder websider derude, hvilket er nogenlunde det samme som antallet af neuroner i din eller min hjerne. Der er tusinder af mennesker, der forsker i hjernen, men ikke nær så mange, der forsker i nettet.«

Hvad er truslen?

»Tag spam f.eks. Da internettet var i sin vorden, og akademikere udviklede de første email-programmer, var der ingen, som tænkte på, at nettet en dag ville blive kommercielt, og at det derfor kunne blive profitabelt for virksomheder at spamme forbrugerne med mails. Når man tænker over det, er spam et utåleligt misbrug af nettet. Det var et eksempel på, at der ikke blev forsket nok i det. Man undersøgte ikke, hvordan systemet reelt virker eller studerede de økonomiske modeller bag emails. På nøjagtig samme måde skal vi ikke blindt køre videre ud ad webmotorvejen i den tro, at det, der virker i dag, også vil virke i morgen.«

Hvad frygter du?

»Jeg kan ikke se ind i fremtiden. Men kombinationen af stadigt voksende sociale netværk og online-aktieinvestering kan meget vel rumme en risiko. Det kan måske skabe uforudsete sneboldeffekter, som kan få ellers velfungerende virksomheder til pludselig at gå nedom og hjem - blot fordi alle i kraft af offentlig tilgængelig spekulation forfølger det samme investeringsspor.«

Web med mening

I de senere år har Tim Berners-Lee viet en stor del af sit liv til fremme af det såkaldte semantiske web - en form for meningsfyldt net, hvor små programmer eller agenter hele tiden arbejder automatisk på at skabe en mere intelligent, personlig og brugervenlig oplevelse for den enkelte webbruger.

Kan du forklare det nærmere?

»Jeg har det nok ligesom bilpioneren Henry Ford, der engang sagde, at hvis han havde spurgt folk om, hvad de ønskede sig, så havde de sagt »hurtigere heste« - simpelthen fordi de ikke kunne forestille sig en bil. Det er i mine øjne en potentielt meget kraftfuld web-udvikling, som giver en masse mening for folk, der virkelig interesserer sig for det.«

Audiensen er slut. Vor tids Gutenberg må videre i sit stramme program.

TV: Mød manden der opfandt the World Wide Web