Manden der afslørede USAs hemmeligheder

Det er vigtigt at sende et signal til regeringer om, at folk ikke bare vil lade sig intimidere, siger USAs mest eftersøgte mand.

Edward Snowden er USAs mest eftersøgte mand. Han er flygtet til Hongkong, hvorfra han afslørede omfanget af den overvågning, amerikanske efterretningstjenester udfører mod udenlandske statsborgere via Internettet og sociale medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Den 29-årige Edward Snowden er lige nu USAs mest eftersøgte person, og de amerikanske myndigheder vil gøre alt, hvad de kan, for at få ham udleveret fra Hongkong.

Her har han søgt tilflugt, efter at han lækkede oplysninger om den amerikanske efterretningsorganisation NSAs overvågning af internettet til to dagblade, Washington Post og The Guardian.

Snowden er manden bag historierne om, at der siden 2008 har været givet tilladelser til, at den amerikanske efterretningsorganisation NSA overvåger internettet og de sociale medier i et forsøg på at opsnappe oplysninger om planlagte terroraktioner, inden de finder sted. Programmet går under navnet Prism.

Snowden har været ansat i CIA og har blandt andet arbejdet som teknisk assistent og har de sidste fire år arbejdet for Booz Allen Hamilton, som er en af de virksomheder, der arbejder med forsvarskontrakter. Han havde således et ganske godt og bredt kendskab til både NSA og CIA og de programmer, de arbejdede med.

Oplysningerne har vakt debat i USA, fordi de kommer oveni afsløringerne af, at efterretningstjenesterne også rutinemæssigt får udskrift fra telefonselskabernes lister over kundernes opringninger. Ikke sådan at forstå, at efterretningstjenesterne kan gå ind og aflytte samtalerne. Men de kan se, hvem der ringer til hvem, og hvor længe samtalerne har varet.

Men Snowdens afsløring af, at NSA også rutinemæssigt aflytter dele af Internettet og de sociale medier, hvis der er mistanke om, at der foregår noget kriminelt, har vakt en endnu større debat. Også selv om NSA understreger, at overvågningen ikke finder sted i USA mod amerikanske statsborgere, men udelukkende mod udlændinge.

National Security Agency NSA har af præsidenten og af Kongressens efterretningsudvalg fået ordre til at overvåge al internettrafik i udlandet fra servere, der tilhører Google, Yahoo, Facebook, YouTube, Apple, Microsoft, Skype, og PalTalk. NSA siger selv, at hver eneste overvågning har været i gennem alle politiske og retslige systemer med de nødvendige retslige tilladelser. Så der er ikke begået noget ulovligt.

Til gengæld sætter en lang række borgerretsorganisationer og en del politikere spørgsmålstegn ved, om overvågningen er gået for vidt, og at man er ved at sælge ud af sin frihed i bestræbelserne på at kunne leve i sikkerhed. Denne debat fortsætter, især efter at Snowden er trådt frem som den person, der har afsløret USAs hemmelige overvågningssystemer.
Snowden siger, at ingen kendte til, at han ønskede at afsløre, hvordan efterretningstjenesten NSA arbejder, og han sagde, at det ikke var en enkelt begivenhed, der fik ham til at tage beslutningen.

»Det var mere en gradvis erkendelse af, at præsidenter åbent kunne lyve for at sikre deres embede og så bryde de løfter, de har givet, uden at det har nogen former for konsekvenser», sagde Snowden.

De fleste forfatningseksperter siger, at Snowden næppe juridisk kan hente megen hjælp i at påstå, at han er whistleblower, hvis overvågningen er gået efter bogen. Han er simpelthen i knibe, fordi det ser ud til, at NSA ikke har begået noget ulovligt eller misbrugt deres position. Han har heller ikke forsøgt at kontakte f.eks. Kongressens efterretningsudvalg, hvis han mente, at der foregik noget ulovligt.

Snowdens beslutning er også ifølge ham selv truffet ud fra moralske anskuelser, som går på, hvor meget staten egentlig må overvåge borgerne. Han håber, at NSAs overvågningsprogram nu for første gang bliver debatteret åbent og måske bliver efterprøvet ved en domstol.

Det er der ikke mange, der tror på, men et er sikkert. Snowden har startet en debat om borgerrettigheder kontra ønsket om at kunne leve i sikkerhed, og om den indgriben, der fulgte i kølvandet på begivenhederne efter 11. september 2011, er gået for vidt. En debat som præsident Barack Obama selv har rejst, da han ved forsvarets dag forleden sagde, at det er en overvejelse værd, om der er sat nogle standarder, der bryder med USAs værdier.

Snowden har vakt debatten. Men prisen bliver formentlig fængsel på livstid. Hvis han bliver udleveret fra Hongkong vel at mærke. Foreløbig har han meddelt, at han søger politisk asyl, og USA har ingen udleveringsaftaler med Kina, men har en med Hongkong, som har en særlig status, så amerikanerne vil begynde proceduren for at få ham udleveret, hvis ikke han får politisk asyl i Kina inden da.