Manden de elsker at gøre grin med

Republikanske Mitch McConnell er nu formand for det amerikanske senat. Og han nyder det.

Mitch McConnell (t.v.) sammen med en anden republikansk sværvægter i Kongressen, senator John Cornyn, Texas. Foto: Joshua Roberts/Reuters
Læs mere
Fold sammen

WASHINGTON: Han ligner ikke en, der kan sælge billetter i det politiske showroom. Han taler ofte med en hviskende stemme og en drævende Kentucky/Alabama-accent. Han har en næsten usynlig mund, og han er så knastør, når han afleverer sit politiske budskab, at vælgerne burde falde i søvn, når de hører ham. Men det gør de ikke. For den 72-årige republikanske senator Mitch McConnell er indbegrebet af en politiker. Han lever for politik. Han er smart og intelligent, og han går benhårdt efter sagens kerne og opnår resultater, som også hans hjemstat, Kentucky, kan være særdeles tilfreds med.

Hans udseende og stemme er også en reklame for ham. Han er en af de politikere, de liberale satire-programmer elsker at gøre grin med. Værten for The Daily Show, Jon Stewart, karikerer ham ofte, hvilket ikke er dårligt for en mand, Demokraterne elsker at hade.

Nu sidder han på en af USAs absolutte topposter som politisk formand for et af Kongressens to kamre – Senatet – som Det Republikanske Parti erobrede flertallet i ved midtvejsvalget i november. Partiet vandt en jordskredssejr og beholdt også flertallet i det andet kammer, Repræsentanternes Hus, hvor hans kollega, John Boehner, er formand. De to bliver nu sammen med den demokratiske præsident, Barack Obama, USAs vigtigste personer de kommende to år, og politisk bliver det spændende at følge, fordi Mitch Mc­Connell er en politiker, der går direkte til sagen og ikke lader sig distrahere af modstand.

En strategisk hjerne

Han får to store opgaver i de kommende to år. Sammen med Boehner skal han skaffe resultater og få en lovgivning igennem Kongressen, som har været handlingslammet i en regulær borgerkrig mellem de to partier siden 2009. Hvis han fejler her, kan Republikanerne ved præsidentvalget og ved det næste midtvejsvalg i 2016 miste drømmen om både at beholde magten i Kongressen og samtidig få indsat en partifælle i Det Hvide Hus.

Det kræver en strategisk hjerne. Dén har Mitch McConnell, medgiver selv hans hårdeste modstandere. For han kan trods sin alder stadig styre et møde igennem flere døgn, hvis det er nødvendigt, og få de nødvendige resultater igennem. For selv med et flertal i begge kamre skal Demokraterne være med­underskrivere af lovforslagene. Ellers risikerer det hele at strande med et veto hos Obama.

Tag ikke fejl. McConnell ved godt, hvornår han skal indgå kompromiser, og hvornår han skal være skånselsløs. Han har ikke for ingenting overlevet valgkampe siden 1984, og han stod her ved midtvejsvalget endnu en gang over for en udfordring om først at knuse Tea Party-bevægelsen i sin egen hjemstat ved primær­valget i foråret og ved det endelige valg i november at slå den langt yngre demokratiske kandidat, Alison Lundergan Grimes, som var stærk. Men ikke stærk nok. McConnell fik 56 procent af stemmerne mod hendes 40 procent. Dermed gik hans livsdrøm i opfyldelse – at blive formand i Senatet.

»Han er en imponerende politiker med stor tillid blandt vælgerne. Selv om han ved denne valgkamp stort set ikke viste sig i Kentucky før de sidste måneder, så kunne han uden problemer vinde over en ung demokratisk kandidat. Folk stoler simpelthen på ham, selv når han er mest arrogant og ikke viser sig der, hvor andre politikere ville være under en valgkamp,« siger Peter Hampton, en republikansk strateg, som Berlingske mødte under valget i Kentucky.

Begyndende utilfredshed hjemme

McConnell gjorde kort proces med Tea Party-bevægelsen i sin hjemstat i foråret og vandt over Matt Bevin, som stillede op og udfordrede McConnell internt i partiet. McConnell måtte dog sande, at selv om han ganske vist slog Tea Party-kandidaten og fik 60 procent af stemmerne, er der i Kentucky en begyndende utilfredshed med, at han ikke er en flittig gæst i delstaten og ikke har jævnlig kontakt til de stærkt konservative vælgere i landbrugsstaten, hvoraf en del stadig i deres fritid dyrker hanekamp og bærer våben offentligt.

McConnell elsker Washington, og det er ikke nogen reklame i et parti, hvor politikerne den ene gang efter den anden skælder ud på netop den amerikanske hovedstad. Den er for mange et symbol på en centralisme, der er alt muligt andet end amerikansk. Mange republikanere ønsker mindre stat og endnu flere beslutninger lagt ud på lokal plan. Men Mitch McConnell elsker Kongressen og mener i modsætning til Tea Party-bevægelsen, at det er nødvendigt med centrale lovgivninger for at få USA til at hænge sammen politisk.

Han bliver ofte i Kentucky betegnet som »The Godfather«. Efter dette valg er det afgørende, hvordan han klarer de næste to år. USA står over for store udfordringer med en lang række reformer, der skal gennemføres. Og helst i samarbejde med Demokraterne. Men han er en formidabel taktiker.

Den 72-årige har lovet to ting: At overbevise sine partimedlemmer i Tea Party-bevægelsen om, at det at vedtage en lov »er en god ting, ikke en dårlig ting«, og at få skabt et samarbejde med Demokraterne. Hvis der er en, der kan, er det McConnell, siger amerikanske kommentatorer.