»Mandela overraskede med sin evne til forsoning«

Danmarks ambassadør i Sydafrika, René Dinesen, forudser udfordringer for Sydafrikas demokrati uden Mandela. Dansk professor efterlyser et generationsskifte i ANC.

Foto: KIM LUDBROOK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SYDAFRIKA: »Nelson Mandela overraskede mest med sin evne til forsoning og tilgivelse, og der er mange i regeringspartiet ANC, der selv i dag ikke forstår, at det gik så vidt. Det var en enorm positiv overraskelse, at han magtede at tilgive og række hånden frem og skabe et Sydafrika, der kan rumme alle befolkningsgrupper. Alle sydafrikanere sætter ham højt.«

Sådan lyder den korte karakteristik af Nelson Mandelas betydning for Sydafrika fra Danmarks ambassadør, Renè Dinesen.

Fredag er ifølge ambassadøren en sorgens dag, men samtidig har befolkningen med Mandelas lange sygdomsperiode haft tid til at vænne sig til tanken om, at landsfaderen snart ville forlade dem.

Mandela har ikke blandet sig i sydafrikansk politik i den seneste halve snes år, og det Sydafrika, som han lader bag sig, er præget af enorm social ulighed og korruption, der skaber spændinger i den sorte befolkningsgruppe.

»På mange måder efterlader Mandela sig et stærkt demokrati i Sydafrika, men der kan godt komme uroligheder, for man skal ikke glemme, at Sydafrika er det land i verden, der har den næststørste ulighed,« siger René Dinesen.

Han peger på, at der er grupper af yngre sorte, der mener, at de rent økonomisk ikke har fået det ud af skiftet til demokrati, som de kunne forvente. Man kan frygte, at de vil gribe til våben.

»Der kan godt være nogen, der vil udnytte Mandelas død til at lave uroligheder,« siger ambassadøren.

Det regerende parti, ANC, som Nelson Mandela var med til at stifte, sidder stadig suverænt på magten og støttes af store dele af den sorte befolkning trods striber af skaldalesager. Mandelas død vil på den korte bane ikke betyde noget for ANC, vurderer René Dinesen:

»Jeg er sikker på, at ANC stadig vil få absolut flertal ved næste års parlamentsvalg,« siger han.

Til gengæld er det ambassadørens opfattelse, at ANC inden for fem-syv år vil ændre sig:

»Der har svævet en ånd over ANC, som har betydet, at mange sorte vælgere aldrig ville drømme om at stemme på andre end ANC, fordi de ville føle, at de vendte ryggen til Sydafrikas historie, befrielse og demokratiet. Den fornemmelse kan godt aftage, blandt andet på grund af Mandelas bortgang. ANC kan blive et mere normalt parti, som man kan vælge til og fra,« siger René Dinesen.

Afrika-eksperten Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Københavns Universitet, vurderer, at et generationsskifte i ANC rykker nærmere med Mandelas død. Det er ifølge hans mening også tiltrængt, fordi partiet betragter sig som en befrielsesbevægelse, der er født til magten og som udøver magtfuldkommenhed:

»Det gælder for eksempel, hvor meget der må skrives i aviserne om præsident Jacob Zumas brug af statsmidler til at shine sin ejendom op med luksus,« siger Holger Bernt Hansen.

Derfor forudser han, at spørgsmålet om sociale problemer og ANCs herskende rolle vil komme op til overfladen - »når sørgeperioden over Mandela er overstået,« lyder det fra Holger Bernt Hansen, som gætter på, at det vil ske indenfor et halvt års tid.

Et af partiets andre gamle koryfæer, biskop Desmond Tutu, erklærede sidste år, at han ikke ville stemme på ANC som protest mod den måde, som partiet har udviklet sig på.