Mand halshugger statue af Stalin med forhammer i Rusland
I en video, der florerer på internettet, halshugger en ukendt mand en buste af Josef Stalin med en forhammer i Rusland.
I en video, der florerer på internettet, halshugger en ukendt mand en buste af Josef Stalin med en forhammer i Rusland.
En statue af den sovjetiske diktator Josef Stalin er blevet halshugget af en ukendt mand i en russisk by nær Moskva.
Det viser en video, som lige nu florerer på internettet.
Videoen er optaget i den russiske by Zvenigorod og viser den ukendte mand cirkulerer rundt om statuen. Derefter løfter han en forhammer, som han bruger til at halshugge statuen af diktatoren med, hvorefter han med bestemte skridt går væk fra busten igen.

»Lørdag i en af Zvenigorods parker slog en mand i dårlig tilstand hovedet af busten af Josef Stalin med en forhammer,« siger en kilde fra politiet til det russiske statslige nyhedsbureau RIA om optrinnet. Det skriver The Moscow Times.
Den ukendte mand ødelagte også en statue af Vladimir Lenin i den russiske park, inden han forsvandt igen.
Ifølge nyhedsbureauet APF, skriver flere statslige russiske medier, at manden er efterlyst af myndighederne.
Josef Stalin regerede Sovjetunionen fra 1924 frem til sin død i 1953, og stod i spidsen for det totalitære regime, hvor millioner blev fængslet i arbejdslejre og henrettet.
Det var derfor også en gruppe aktivister, der støtter de sovjetiske veteraner, som oprindeligt rejste statuen af Stalin tilbage i sommeren 2023, skriver The Moscow Times.
Oprindeligt stod busten til nedrivning, fordi den var opstillet uden tilladelse, men beslutningen blev senere omgjort.
Altså indtil, at den ukendte mand tog sagen i egen hånd og halshuggede statuen, der havde som formål at ære den tidligere diktator.