Mand fanget i udsugningsskakt i to dage

USA-ODDLY/
Den indespærrede mands fødder ses her inde fra restauranten. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOCIAL MEDIA

Onsdag morgen blev et hold brandmænd i Alameda County i Californien kontaktet af en bekymret borger, der hørte råb fra en tom kinesisk restaurant.

Da brandmændene kom frem, lokaliserede de, at råbene kom fra køkkenet.

Og der, lige over kogepladerne, fandt de en mand fanget i udsugningsskakten smurt ind i fedt og sod.

Ventilationsskakten var så fedtet af sod og stegeos, at manden ikke kunne komme hverken op eller ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOCIAL MEDIA.

Nyhedsbureaut dpa skriver, at brandmændene skar manden fri fra metaludluftningskanalen.

Derefter kunne han fortælle dem, at han skam havde siddet fast i to dage.

Redningsfolk diskuterer, hvordan de skal få manden op af ventilationsskakten, hvor han sad fanget. Fold sammen
Læs mere
Foto: SOCIAL MEDIA.

Talsmanden for det lokale politi, Ray Kelly, kunne umiddelbart ikke fastslå, om manden havde forsøgt at bryde ind i restauranten, men de anholdte ham for forsøg på ulovlig indtrængen.

- Han var smurt ind, så han kunne ikke få nogen trækkraft. Jeg er sikker på, at han prøvede, siger Ray Kelly.

/ritzau/