Mand angriber buspassagerer i Israel med kniv

Læs mere
Fold sammen

ISRAEL: En mand har onsdag stukket ni passagerer om bord på en bus i Tel Aviv i Israel med en kniv, rapporter CNN.

Israelsk politi siger ifølge den amerikanske TV-station, at der er tale om en terroraktion.

Gerningsmanden var en 23-årig palæstinenser fra Tulkarem på Vestbredden, og han blev efter angrebet skudt i benet af politiet, da han steg ud af bussen.

Et af ofrene blev alvorligt såret under knivstikkeriet, mens de andre otte slap med lettere skader, fortæller politiet ifølge CNN.

BNB