Europarådet i Strasbourg har netop fremlagt en LGBTI-strategi, der har til hensigt at sikre homoseksuelle og transpersoners rettigheder i Europa. Strategien, som skal udrulles fra 2027 til 2032, omfatter fire indsatsområder, som ifølge en pressemeddelelse udsendt af Europarådet skal »bekæmpe stigmatisering«.

Under overskrifterne »anerkendelse«, »beskyttelse«, »forebyggelse af vold« og »bekæmpelse af misinformation« lægger Europarådet op til, at medlemslandene med strategien skal sikre de »eksisterende menneskerettighedsforpligtelser«.