»Man skyder da stadig de sorte«

Ifølge de sorte borgerretsforkæmpere er det kun på papiret, at USA er nået længere end i 1965.

En mand passerer en brændende bygning i Ferguson, som tirsdag blev ramt af en ny bølge af uroligheder i kølvandet på storjuryens frifindelse af betjenten bag sommerens dræbende skud mod 18-årige Michael Brown. Fold sammen
Læs mere

Urolighederne i Ferguson og frikendelsen af den 28-årige politibetjent Darren Wilson for drabet på den kun 18-årige Michael Brown 9. august i år fortæller historien om det hvide og det sorte USA. 49 år efter ophævelsen af de såkaldte Jim Crow-love, som i sydstaterne adskilte de sorte fra de hvide, er der stadig ikke lighed for loven i USA, hvis man spørger de sorte borgerretsforkæmpere.

Det er ifølge dem kun på papiret, at USA er nået længere end i 1965. Sorte og hvide lever stadig adskilt, og de er ifølge kritikerne ikke lige for loven. »Man skyder da stadig de sorte i USA,« som en af de sorte borgerretsrepræsentanter, Jason Helms, sarkastisk sagde til den amerikanske TV-station ABC i går.

Staten Missouri, hvor byen Ferguson ligger, er ganske vist ikke en sydstat, selv om den i folkemunde nu er døbt »Alabama«. Men nedskydningen af Brown viser ifølge borgerretsforkæmpere, at der stadig er lang vej igen, inden racisme er fortid i det amerikanske samfund.

Og har det i øvrigt hjulpet med en sort præsident i Det Hvide Hus? Ikke hvis man spørger vælgerne på tværs af etnisk baggrund. Meget lidt er sket under præsident Barack Obama. De unge sorte mænd er stadig dem, der bliver skudt eller fængslet eller anholdt. Og selv om statistikkerne selvfølgelig også taler om en uforholdsmæssigt stor andel af sorte i fængslerne, er der en generel følelse af, at det er lettere at komme i konflikt med loven, hvis man er sort.

»Nødvendig politimagt«

Så frikendelsen af politibetjenten kom ikke som en overraskelse for nogen hverken i Ferguson eller i resten af USA. Volden eskalerede i denne lille by, da statsadvokaten i går oplæste storjuryens kendelse – at man ikke kan bebrejde den 28-årige politibetjent, at han affyrede 12 skud mod Brown ved højlys dag, hvoraf seks af skuddene ramte, og to var dræbende, fordi de ramte ofret i hovedet.

Seks skud kunne retfærdiggøres som »nødvendig politimagt« i forhold til det, vidnerne for lukkede døre fortalte til storjuryen: At Brown angreb politimanden i bilen, hvor han slog Wilson i ansigtet og på overarmen, mens han forsøgte at få fat i politimandens pistol. Dernæst at den unge mand angreb politibetjenten uden for bilen. Brown løb ganske vist i første omgang fra stedet, men pludselig vendte han sig om og løb mod politibetjenten igen. Og på trods af gentagne ordrer om at lægge sig ned på jorden, løb den unge mand bare videre mod betjenten.

Ifølge anklagemyndigheden er denne rekonstruktion resultatet af 72 timers afhøringer af godt 60 vidner. Det frikendte betjenten for at have anvendt »unødvendig magt«.

Men dén køber mange af borgerne i Ferguson ikke. For en del er stadig overbevist om, at forklaringerne ikke hænger sammen, og at Brown forsøgte at overgive sig ved at række hænderne i vejret. Statsadvokaten udelukkede heller ikke, at det var tilfældet, men sagde, at det kunne bevises, at Brown fortsatte mod politibetjenten.

»Om han havde hænderne i vejret kan ikke udelukkes, men det er ikke alle, der har set det på den måde,« sagde statsadvokaten.

Uro på mediernes samvittighed

Rapporten er selvfølgelig fyldt med vidneforklaringer, der alle er blevet holdt op imod de beviser, man har kunnet indsamle på stedet. Statsadvokat Robert P. McCulloch var ikke en populær person, da han konstaterede, at beviserne pegede på, at nogle af vidnernes forklaringer ikke stemte overens med de faktiske forhold på stedet. Som f.eks., at Brown blev skudt i ryggen. Han sagde ikke, at de løj eller huskede forkert. Men han brugte med vilje udtrykket »ikke stemte overens« med fakta.

»Brown blev ikke skudt i ryggen. Der var ikke et eneste skud, der gik ind bagfra,« sagde statsadvokaten. Som i øvrigt begyndte med en svada vendt mod medierne og mod de sociale medier, som han direkte mener bærer et stort ansvar for de uroligheder, der har raset i Ferguson siden drabet på den unge mand.

Men næppe var McCulloch færdig med sin redegørelse om storjuryens afgørelse, før uroen helt bogstaveligt blussede op i gaderne. Politibiler og andre køretøjer blev sat i brand, huse blev enten plyndret, eller der blev sat ild til bygninger. Og også andre steder kom det til uroligheder efter kendelsen. Både i New York, Washington D.C., Los Angeles og i andre byer i staten Missouri var der demonstrationer. De fleste steder uden at der udbrød gadekampe med politiet.

Men uroen lurer fortsat, for alene inden for de seneste ni dage har politiet skudt yderligere en række sorte personer, hvoraf flere af dem var uskyldige. I Cleveland i Ohio blev en 12-årig dreng skudt, da han legede med en attrap-pistol, der ligner en ægte til forveksling. Ifølge politiet reagerede drengen ikke på politiets ordre om at lægge sig ned og smide pistolen fra sig. Og i Brooklyn i New York blev en sort mand offer for en betjents kugle, da et skud ved en fejltagelse ramte ind i en trappeopgang, hvor manden opholdt sig.

Alle disse sager har ført til en diskussion om, hvor langt politiet må gå i forhold til at anvende det, man kalder for »dødelig magt«. Mark Schamel, som er forsvarsadvokat for politiet, siger, at hvis en politibetjent mener, at der er en dødelig trussel, så er det ikke tilladt blot at skyde efter benene eller afgive varselsskud op i luften.

»Hvis der foreligger en sådan trussel, så er de trænet i at skyde mod centrum af kropsmassen, indtil der ikke længere er en trussel,« som advokaten meget kirurgisk udtrykte det til amerikanske medier.

»Det har storjuryens medlemmer fået at vide,« tilføjede han.

For stor magt til politiet

Og domstolene selv har skærpet bestemmelserne. Højesteret har flere gange fastslået, at det er tilladt for politibetjente at skyde for at dræbe, hvis deres eget eller andres liv er i fare, eller det er nødvendigt for at stoppe en »igangværende forbrydelse«. Så hvis vidnerne ellers har talt sandt, ville det have været svært at få Wilson dømt ved en rigtig domstol, hvis sagen skulle være nået så langt.

Men denne jura er mange folk rundt om i USA ligeglade med. De mener, at politiet har fået alt for stor magt, og at der stort set bliver skudt først og spurgt bagefter – især i sorte kvarterer. Berlingske har læst en del af storjuryens dokumenter igennem, og der kan man se, at de 12 personer i juryen også har lagt vægt på, at politimanden var nervøs, fordi han standsede Brown i et »fjendtligt miljø«.

»Det var et meget betændt område, og derfor blev jeg i første omgang også i bilen. Jeg håbede på at kunne vinde 30 sekunder, så der kom backup fra mine kolleger. Det gjorde der så ikke,« sagde Wilson fra vidneskranken.

Dermed cementerede han det, mange kritikere siger: At politiet ikke tager nogen chancer, hvis de befinder sig alene i et område, der er kendt for voldelige overfald. Så bliver den træning, de har været igennem og lovens bogstav om, hvornår man må bruge »dødelig magt«, fulgt til punkt og prikke. Det kostede så denne dag 9. august i år Michael Brown livet.