Malmøs hårdkogte kriminelle er chokerede over drab på nybagt mor: »Et big no no«

Den svenske avis Expressen har talt med flere kriminelle i Malmø, som fordømmer mandagens mord på den 31-årige nybagte mor.

Kriminalteknikere undersøger gerningsstedet i Malmö, hvor en 30-årig kvinde mandag blev skudt. 50090 Johan Nilsson/TT

Selv i Malmøs lovløse underverden findes der spilleregler, som ikke bør overtrædes. Man skyder ikke efter kvinder og børn. Og slet ikke en nybagt mor.

En række personer med tilknytning til Malmøs kriminelle miljø fortæller, at de er chokerede over, at en 31-årig kvinde mandag formiddag blev skudt i hovedet og dræbt, mens hun havde sin to måneder gamle baby på armen.