Mallorca er et sted, som ligner lykken, skriver den argentinske forfatter Jorge Luis Borges i en hyldest til den spanske middelhavsø. Mange vil give ham ret, og det samme gælder for resten af de Baleariske Øer – Menorca, Ibiza og Formentera.

Langs kysterne veksler brede sandstrande med små »hemmelige« calas. Inde i landet er der både uvejsomme bjerge og frugtbar landbrugsjord. De større byer kombinerer middelalderlig charme med moderne kulturtilbud, og gastronomien er interessant og afvekslende. Det eneste, der mangler i perfektionen, er en smule mere varme og lys i den relativt korte vintertid.

Men det er der råd for, mener de lokale politikere – i hvert fald hvad angår lyset. I den forløbne uge vedtog det regionale parlament enstemmigt en erklæring, der beder den spanske centralregering om lov til at køre med permanent sommertid på øerne. Den halvårlige stillen uret frem og tilbage er et levn fra den industrielle tidsalder, der ikke længere giver mening – og da slet ikke i et samfund som det baleariske.

Mere dagslys i de sene eftermiddagstimer ville derimod gavne både familielivet, folkesundheden og den for øerne livsvigtige turisme, hedder det i erklæringen, fordi det ville anspore både lokale og besøgende til mere friluftsaktivitet.

Samtidig, og ikke mindst, er vintertiden uretfærdig set i forhold til andre dele af Spanien, mener regionalpolitikerne. Hvorfor skal mørket, efter at urene natten til søndag er stillet tilbage, falde på allerede kl. 17.50 i Menorcas hovedby, Maó, når indbyggerne i vestspanske Galicien har næsten en time mere til at køre sundownere ned på fortovscafeerne?

Den ligeledes østspanske Valencia-region har tilsluttet sig ønsket om evig sommertid. Men det bliver der næppe noget af, siger kilder i den spanske centraladministration til Diario de Mallorca. Dels er skiftet mellem sommer- og vintertid reguleret af EU. Dels ville det blive noget rod med tre tidszoner i et trods alt ikke kæmpestort land, hvor de Kanariske Øer i forvejen er en time bagefter.

Set fra Danmark kunne man tilføje, at selv de østligste dele af Spanien ligger et godt stykke vest for Blåvands Huk, til trods for at de to lande deler tidszone. Samt at dagslys indtil først på aftenen under alle omstændigheder er en luksus på vej ind i november. Det kan jo også blive for meget af det gode - selv på et sted, der ligner lykken.