Malaysisk ekspremierminister er dømt i stor korruptionssag

Malaysias ekspremierminister er tiltalt for 42 lovovertrædelser. Indtil videre er han kendt skyldig i syv.

Foto af Najib Razak (Photo by Mohd RASFAN / AFP). Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHD RASFAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere malaysiske premierminister Najib Razak er blevet fundet skyldig i alle anklager i korruptionssagen mod ham.

Det står klart tirsdag, hvor dommen i den første af retssagerne mod ham er afsagt. Han blev fundet skyldig i alle syv anklagepunkter.

Ifølge tiltalen har Najib begået underslæb mod den statslige udviklingsfond 1MDB for 4,5 milliarder dollar, svarende til knap 29 milliarder kroner. Han skulle have overført fire milliarder kroner af beløbet direkte til sin egen bankkonto.

Najib har meddelt, at han vil anke en dom mod ham. Han mener, at retssagen er politisk motiveret.

Ifølge malaysiske medier vil dommen styrke anklagemyndigheden i de andre retssager, der er bebudet mod Najib.

I alt er han tiltalt for 42 lovovertrædelser, og der er planlagt seks retssager mod ham.

Den tidligere premierminister blev anholdt i 2018, hvor politiet konfiskerede 1400 halskæder, 567 håndtasker, 423 ure, 1600 brocher og 14 hovedsmykker til en værdi på 273 millioner dollar.

Ud over den tidligere premierminister er også hans kone og hans stedsøn anklaget. Sidstnævnte, Riza Aziz, er kendt som produceren på filmen »Wolf of Wall Street:«

Riza Aziz, hvis produktionsselskab Red Granite Pictures har produceret ikke bare »Wolf of Wall Street« men også »Dum og Dummere 2,« er anklaget for at have hvidvasket for 248 millioner dollar eller 1,6 milliarder kroner.

De skulle være kommet fra 1MDB via en konto i Schweiz.

Riza Aziz gav under indspilningerne af "Wolf of Wall Street" skuespilleren Leonardo DiCaprio en Oscar, der var vundet af Marlon Brando, til en værdi på 600.000 dollar i fødselsdagsgave.

DiCaprio har senere afleveret den til politiet.

/ritzau/AFP