Malaysia erklærer flystyrt som ulykke

Foto: STR.
Læs mere
Fold sammen

MALAYSIA: Malaysia Airlines Flight MH370 bliver formentlig aldrig fundet, efter at det forsvandt 8. marts sidste år undervejs fra Kuala

Lumpur til Beijing med 239 om bord. Nu har myndighederne erklæret flystyrtet for en ulykke.

Boeing 777-flyet menes af uafklarede årsager at have svunget 180 grader væk fra sin kurs og være styrtet i Stillehavet ud for Australien, da det løb tør for brændstof. Måneders eftersøgning har ikke givet resultat, ikke et seneste stykke vraggods er fundet, og nu har de malaysiske myndigheder endeligt erklæret, at flyet har været udsat for en ulykke, og at »alle 239 om bord må formodes at have mistet livet«.

Den officielle erklæring betyder, at de pårørende nu kan begynde at søge om erstatning.

BNB