Magtopgør i Egypten truer med at eksplodere

Demonstranter for og imod præsident Morsi vil fra i dag gå på gaden i en styrkeprøve, der kan understrege splittelsen mellem Det Muslimske Broderskab og alle de andre.

På Tahrir-pladsen i Cairo råbte demonstranter slagord mod præsident Mohamed Morsi, mens de fulgte med i hans to en halv time lange TV-tale på storskærm i onsdags. Foto: Asmaa Waguih/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TEL AVIV: En ny skillelinje i det egyptiske politiske kaos kan i weekenden blive trukket tindrende klart op med Det Muslimske Broderskab mod alle de andre. Endnu har oppositionen, demonstranter og revolutionære få andre magtmidler end gaden, hvor de tidligere har kastet sig ud i voldelige og forgæves styrkeprøver. Men et år efter indsættelsen som Egyptens præsident befinder Mohamed Morsi sig i en politisk krise, der de seneste uger er eskaleret voldsomt, og som i weekenden synes at kunne splitte landet yderligere og udvikle sig til den største konfrontation hidtil siden afsættelsen af Hosni Mubarak og hans inderkreds i foråret 2011.

Oppositionen siger, at omkring 13 millioner egyptere har skrevet under på en erklæring, der kræver Morsis afgang. En ny kæmpedemonstration er blevet forberedt til søndag, og i dag vil Det Muslimske Broderskab sende deres støtter på gaden efter fredagsbønnen for at vise deres loyalitet over for Morsi.

»Mere end nogensinde er jeg opsat på at gå ud 30. juni for at kræve, at en helt igennem uansvarlig præsident bliver fjernet,« siger Khaled Dawoud, talsmand for en koalition af liberale partier som reaktion på en lang TV-transmitteret tale fra præsident Morsi sent onsdag aften.

Det egyptiske militærs rolle er igen det store åbne spørgsmål. Generalerne overlod nødtvungent magten til præsidenten, der derefter udmanøvrerede og fjernede den gamle hærledelse fra Mubaraks tid. Tesen om, at de nye ledende officerer har indgået en pagt om magtdeling med Morsi, udfordres af erklæringer om, at militæret ikke vil angribe, men derimod beskytte folket. Samtidig er slet skjulte advarsler sendt af sted mod præsidentpaladset og Det Muslimske Broderskab om, at Morsi må søge forsoning og hurtigst muligt må få styr på det politiske kaos. Ironien er åbenlys. Mange af de unge revolutionære og oppositionskræfter udkæmpede hårde slag på gaden med sikkerhedsstyrker under kravet om, at generalerne måtte overdrage den fulde magt til demokratiet. Søndag og måske allerede i morgen vil mange af de samme demonstranter fra dengang være på gaden igen, hvor de må håbe på militærets støtte, hvis de skal få held med kravet om, at Morsi skal forlade præsidentposten og udskrive nyvalg. Et krav der ikke nødvendigvis er særligt demokratisk efter et præsidentvalg i flere omgange og tidligere parlamentsvalg, der trods uregelmæssigheder gav både præsidenten og Det Muslimske Broderskab et demokratisk, legitimt mandat til at regere.

Despoten Morsi

Et kaotisk år under præsident Morsis ledelse og med parlamentet og oppositionen sat ud på et sidespor, ventende på et nyvalg efter en domstolsbeslutning, har efterladt mange egyptere med fornemmelsen af, at despoten Mubarak bare er blevet til despoten Morsi.

»Det er, som om han styrer den egyptiske stat med en ledelsesstil, som man finder den i en undertrykt gruppe. En gruppe der bliver forfulgt af politiet,« siger oppositionspolitikeren Abdel Moneim Aboul Fotouh ifølge Reuters.

»Når du er en organisation på flugt, vælger du folk, som du kan stole på. Man kan ikke håndtere en stat på den måde.«

62-årige Aboul Fotouh har tidligere markeret sig som en skarp kritiker af både præsidenten og broderskabet, men i den nuværende anspændte situation kan hans udtalelser vise sig ekstra sprængfarlige. Han var tidligere selv et fremtrædende medlem af Det Muslimske Broderskab og var i seks år i fængsel for sit politiske virke under Mubarak. Da Aboul Fotouh stillede op til præsidentvalget, lykkedes det ham i en vis grad at bygge bro fra fundamentalistiske, muslimske salafister til liberale, sekulære og selv til dele af den koptiske befolkning. Men broderskabet udmanøvrerede ham ved at bryde tidligere »løfter« om ikke at gå efter præsidentposten og opstille Morsi, hånligt af sine kritikere kaldt »reservehjulet«, fordi han først kom på banen, da den planlagte kandidat blev erklæret ikke-valgbar.

Nu advarer Aboul Fotuh om, at mange egypteres bekymring over en ideologisk, muslimsk overtagelse af landet er fuldt ud velbegrundet:

»Det nuværende lederskab er efter min mening ikke bekymret over spørgsmål som loven eller demokrati,« siger han.

»Det tror på demokrati som et redskab til at realisere deres mål, og jeg er imod det. Jeg er bekymret for demokratiets fremtid med det nuværende lederskab.«