Magtkamp på præsidentens dødsleje

En hjerneblødning har udløst et drabeligt opgør om at blive Usbekistans næste diktator. Den sandsynlige efterfølger er »mere knytnæve end hjerne«, siger iagttagere.

Er han i live eller død? Rygterne svirrer i Usbekistan efter at præsident Islam Karimov er blevet hasteindlagt med »en hjerneblødning«. ?Foto: Brendan Smialowski/Reuters Fold sammen
Læs mere

MOSKVA: Mere end halvdelen af befolkningen i Usbekistan har aldrig kendt nogen anden leder. For Islam Karimov har klamret sig til tronen, siden han for 27 år siden blev udpeget som kommunistisk partichef. To år senere, i 1991, blev han landets første og indtil videre eneste præsident.

Siden da er en generation af usbekere vokset op med den hvidhårede Karimov som urokkeligt inventar i præsidentpaladset i Tasjkent. Politiske rivaler er sat bag tremmer eller flygtet i eksil, og i dag er Usbekistan Centralasiens mest brutale diktatur, hvor præsidentens mænd har koncentreret stadigt mere magt på stadigt færre hænder.

Så hvad sker der, når Karimov ikke er længere? Spørgsmålet er blevet brændende aktuelt, efter at Karimovs familie forleden bekræftede en flig af de rygter, der har svirret i dagevis: Den 78-årige præsident er blevet hasteindlagt med en hjerneblødning.

Og den udmelding er endda årets underdrivelse, melder en række oppositionsmedier og iagttagere. Ifølge dem er Karimov allerede død, og hemmelighedskræmmeriet skyldes, at hundeslagsmålet om at blive hans efterfølger allerede raser i kulissen.

Dermed står den tidligere sovjetrepublik med grænse til det krigshærgede Afghanistan nu over for en uforudsigelig magtkamp, for ligesom de øvrige aldrende despoter i Centralasien har Karimov forsømt at køre en åbenlys arvtager i stilling.

At drømme om en mere demokratisk sindet kandidat ligner ønsketænkning i et land, hvor fremtrædende oppositionsfigurer de seneste tre årtier er blevet systematisk udrenset. Og det gælder selv præsidentens egne børn. For få år siden blev Karimovs ældste datter, Gulnara, set som en mulig efterfølger. Hun var kendt som flødepopsanger, korruptionsanklaget forretningskvinde og en slags reformist. Også hun faldt i unåde. Ifølge oppositionspolitikere i eksil kulminerede familieopgøret, da Gulnara under et skænderi anklagede sin far for at slægte den sovjetiske diktator Josef Stalin på. Gulnara lever nu i husarrest.

Masser af sten på reformvejen

I dag er de sandsynlige kandidater til posten alle insidere i Karimovs klan-baserede regime. Blandt dem er landets premierminister, 58-årige Sjavkat Mirsijajev, og den nuværende finansminister, 56-årige Rustam Asimov.

Mirsijajev regnes for favoritten, og med ham vil Usbekistan næppe gå reformvejen. Han er kendt som »mere knytnæve end hjerne«, skriver Centralasien-eksperten Bruce Pannier i en analyse. Under et møde i sin tid som guvernør i Dsjissakh-provinsen tævede Mirsijajev løs på en landmand, der tillod sig at klage sin nød offentligt. Mirsijajevs næstkommanderende blev siden arresteret for at stå i spidsen for en dødspatrulje.

Ifølge analytikere kan valget af Mirsijajev i værste fald signalere en endnu barskere kurs i landet.

Finansminister Rustam Asimov har modsat spillet rollen som Usbekistans pæne ansigt udadtil. Han har stået i spidsen for forhandlinger med internationale donorer.

I sidste ende er beslutningen ikke op til befolkningen eller parlamentet, men til sikkerhedstjenesten og de magtfulde klanstrukturer i landet. Den mangeårige chef for sikkerhedstjenesten, 72-årige Rustam Inojatov, regnes for kongemager. Ifølge iagttagere var det ham, der spændte ben for Gulnaras vej mod magten.

Succes med at skifte hest

Inojatov har stået i spidsen for forfølgelsen af oppositionen og kampen mod virkelige og indbildte militante islamister i landet. Karimov har i årevis brugt islamisterne fra Afghanistan til at fremstille sit regime som et nødvendigt bolværk mod ekstremistiske grupper. Med det argument har Karimov med succes shoppet partnerskaber i skiftevis Rusland, USA og Kina, mens han brutalt har udrenset modstandere på hjemmefronten.

Under krigen i Afghanistan 2001-2005 tillod Karimov tilstedeværelsen af en amerikansk militærbase i landet. USA trak sig ud, efter usbekiske sikkerhedsstyrker havde dræbt flere hundrede under en massakre i byen Andidjan. Senere brugte både amerikanske, britiske og danske koalitionspartnere usbekisk territorium til militær fragt.

Ifølge den russiske Centralasien-ekspert Arkadij Dubnov vil Moskva satse hårdt på at udnytte magtskiftet til at trække Usbekistan ind i et tættere militært og økonomisk samarbejde med Moskva.