Magien mod maskinen

Obama mod Hillary. Det nye mod det gamle. Magien mod maskinen. Begge er kun lige trådt ind i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat i 2008, men fronterne imellem partiets to favoritter er allerede trukket skarpt op.

Han er fremtiden. Det charmerende friske pust.

Hun er fortiden. Den køligt beregnende taktiker.

Barack Obama er magien. Hillary Clinton er maskinen. Fortjent eller ej, sådan bliver temaet for de næste 400 dages valgkamp, der for en af dem kan ende i Det Hvide Hus.

Det kan synes urimeligt. Ikke mindst over for Hillary. Hun er en af de få amerikanske kvinder - Madonna, Britney og Oprah er vel de eneste andre - som ikke behøver et efternavn, og spørg især yngre amerikanske kvinder om hende, og hos to ud af tre vil øjnene stråle af beundring og sympati. Mange politikere ville give deres højre arm for den form for magi.

Men her er en sandhed om de amerikanske medier. De styres for det meste af mænd. Billedet af Hillary Clinton som en »maskine« vil derfor ikke dø ud lige foreløbig. Der skal i hvert fald mere til end gårsdagens opsigtsvækkende meningsmåling i Washington Post, der viste, at hele 59 procent af de kvindelige vælgere ser positivt på hende. Tal, der ellers burde rokke alvorligt ved den gængse opfattelse af hende og hendes muligheder, eftersom stadig flere amerikanske kvinder bruger deres stemmeret. Ved det seneste præsidentvalg stemte ni millioner flere kvinder end mænd.

»Det spændende er, at hun vil appellere til en helt ny generation af kvinder, som vil interessere sig og engagere sig i politik på grund af hende,« forudser Ellen Malcolm, præsident for fundraiser-gruppen Emily's List, der samler penge ind til kvindelige kandidater. Den seneste måling peger i samme retning. Hillary Clintons opbakning er særlig stor blandt yngre kvinder mellem 18 og 34 år. Af dem ser hele 66 procent positivt på hende lige nu. For dem er hun ikke den skrappe førstedame, der - som er opfattelsen hos mange ældre amerikanere - havde så store personlige ambitioner, at hun så gennem fingre med ægtemanden, præsident Bill Clintons, sidespring. Mange af dem kan end ikke huske det. For dem er hun en rollemodel, som i to omgange har lammetævet sine republikanske modstandere - endda begge mænd - i valg til Senatet. Her har hun tilmed arbejdet sig frem i forreste række og er en profil i udenrigspolitikken, hvilket ikke gøres med intelligens og kvindelig list alene; det kræver også muskler og vilje til at bruge dem.

Men billedet af Hillary Clinton er foreløbig låst fast, og magien omkring Barack Obama vil gøre det endnu sværere for hende at ændre det. Obama har ikke samme erfarne stab i ryggen. Ikke endnu i hvert fald. Han har heller ikke nær så mange penge. Hillary menes at have mindst 14 millioner dollars klar til valgkampen, han et stort rundt 0. Begge skal bruge i omegnen af 75 millioner, så Obama halser fra begyndelsen næsten håbløst efter. Han har heller ikke som sin nærmeste rådgiver og fundraiser en tidligere præsident, der ene mand kan få pengene til at regne ned over sin kampagne. Men Barack Obama har to ting, som Hillary aldrig kan få, og som kan blive det, der i sidste ende giver ham - og ikke hende - nøglerne til Det Hvide Hus. Han har det, mange amerikanere siger, de længes efter. En pletfri fortid. Hillary er fortsættelsen af foreløbig 18 års uafbrudt styre under to dynastier - Bush og Clinton. Barack Obama er begyndelsen til noget helt nyt. Hans navn og hudfarve siger det hele.Foreløbig slår det ikke igennem i målingerne. Ifølge Washington Post styrer Hillary Clinton mod en klar nominering hos Demokraterne. Hun har lige nu 41 procent af stemmerne mod blot 17 procent til Obama.

Men New York Times mener at vide, at hun selv betragter det som en langt sværere opgave at blive nomineret end at vinde et senere præsidentvalg mod en republikaner. Dels fordi hun som alle andre er imponerede over, hvor hurtigt Obama har fået samlet opbakning bag sig. Dels fordi hun ved, at en lang valgkamp kan tage alle mulige drejninger, og at andre kandidater pludselig kan få momentum.På det seneste er den tidligere vicepræsidentkandidat, John Edwards, blevet en seriøs outsider. Det vækker opsigt i partiet, at han - i modsætning til både Hillary Clinton og Barack Obama - har så stor opbakning blandt uafhængige vælgere, at han lige nu ville slå både Rudy Giuliani og John McCain - Republikanernes to spidskandidater - i en kamp om præsidentposten. John Edwards står tillige stærkt i staterne Iowa og New Hampshire, der som de første vil stemme om den demokratiske nominering.

For Clinton-lejren var det af samme grund vigtigt at få sendt kampagnen ordentlig fra start. Ved at gå ud lørdag fjernede de opmærksomheden fra Barack Obama, der havde meldt sig ind i kampen og stjålet overskrifterne midt på ugen. Samtidig sørgede Hillary for at hendes budskab vil stå som et klart og tydeligt alternativ til præsident George W. Bush, der holder sin årlige tale om nationens tilstand i morgen. Hvor Obama bygger sit budskab op om national forsoning, prøver hun at fremstille sig som det modsatte af Bush. Som hendes kampagneleder, John McAuliffe, siger det, vil Bush nemlig også være på stemmesedlen i 2008:

»Det vil blive: tak, hr. præsident, du har været en katastrofe.«Tankegangen synes med andre ord at være, at Obama nok har den fordel, at han har været imod Irak-krigen fra begyndelsen, hvor hun var for den, før hun blev imod den. Men mange amerikanere har foretaget samme holdningsmæssige rejse og er lige nu så trætte af Bush, at det vil være til hendes fordel at fremstå som den eneste demokrat, der for alvor tør at stå op imod ham.

Sådan tænker en velsmurt politisk maskine. Spørgsmålet er, om det i længden er nok til at hamle op med magi?