Mafia tvinger Hollands kronprinsesse væk fra studenterliv

Hollands konge vil holde datter inden for paladsets mure. Det er en enorm konsekvens, siger dronning.

Hollands kronprinsesse Amalia ved en kongelig begivenhed i september. Hun begyndte i sidste måned på et studie på Amsterdams universitet og havde planer om leve et forholdsvis almindeligt liv uden for paladset. Det er nu aflyst. Remko De Waal/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hollands kronprinsesse Amalia er blevet tvunget til at opgive at leve sit eget liv i en studenterhybel. Det er frygten for mafiagrupper, der får kongehuset og myndighederne til at slå alarm.

Kong Willem-Alexander og dronning Maxima bekræfter, kort efter prinsesse Amalias 18-års fødselsdag, at hun er nødt til at holde sig inden for paladsets mure.

Prinsessen havde ellers planer om at studere og leve på et studenterkollegium i Amsterdam.

Myndighederne vil ikke sige mere om detaljerne. Men beslutningen kommer, flere uger efter at der er opsnappet samtaler mellem mafiagrupper, hvor Amalia og premierminister Mark Rutte omtales.

Det har udløst frygt for, at det handler om bortførelser.

Dronning Maxima sagde torsdag aften, at det har fået »enorme konsekvenser« for hendes datter. Det er kommet som et chok for landets borgere, der er vant til, at prominente personer kan bevæge sig frit rundt med kun lidt beskyttelse.

Eksperter siger, at det har forstærket frygten for, at Holland er ved at blive en »narkostat«. Det understøttes af, at der er afsløret en serie tilfælde af narkosmugling.

»Det handler om en 18-årig pige, som ikke kan have et almindeligt studenterliv, fordi hun tilsyneladende er i Mocro-mafiaens søgelys,« siger Rick Evers, der er en hollandsk journalist med særligt kendskab til kongehuset.

Det er en gruppe med marokkanske rødder. Mocro-mafiaen har specialiseret sig i narkohandel i Holland. Den har de fleste af sine aktiviteter i Amsterdam. Det handler primært om kokain. Gruppen er mistænkt for blandt drabet på en undersøgende journalist og en advokat.

Prinsesse Amalia, der på et tidspunkt skal afløse sin far som monark, mødte ellers glædesstrålende op på Amsterdams universitet i sidste måned. Med den klare plan, at hun skulle leve et studenterliv for sig selv.

Justitsminister, Dilan Yesilgoz-Zegerius, siger, at organiseret kriminalitet er et »fundamentalt problem« i Holland. Han siger, at hans ministerium »arbejder hårdt dag og nat på at sørge for hendes sikkerhed«.

»Alt bliver gjort for for at holde prinsessen i sikkerhed,« siger Rutte fredag.

Det var avisen De Telegraaf, der i september skrev, at sikkerheden for kronprinsessen og premierministeren var blevet skærpet.

/ritzau/AFP