Antallet af personer, som bliver smittet med mæslinger stiger kraftigt, især i Vesteuropa.

- Vi opfordrer alle lande i regionen til at tage forholdsregler imod denne epidemi, siger Zsuzsanne Jakab, der er WHO’s regionale direktør for Europa i en pressemeddelelse.

I årets første syv måneder er der rapporteret over 26.000 tilfælde af mæslinger i Europa. Sammenlignet med den samme periode i 2007 er det en stigning på 276 procent. Ni personer i Europa er døde af sygdommen i år. Værst ramt er Frankrig, hvor 14.000 personer har haft mæslinger i perioden fra januar til august. Det har her i oktober fået sundhedsmyndighederne i Frankrig til at lancere en massiv informationskampagne for vaccine mod mæslinger.

Stort udbrud i Danmark i år

I Danmark var der fra januar til august 81 registrerede tilfælde af mæslinger, heraf flest i hovedstadsområdet. Men Statens Serum Institut oplyser i dag, at der ikke er blevet anmeldt mæslingetilfælde i Danmark siden juli måned, hvor man registrerede to tilfælde – begge var blevet smittet i udlandet og var således ”importerede” tilfælde. Det danske udbrud af mæslinger toppede i marts i år, hvor der blev registreret 23 tilfælde.

MFR-vaccinen, som er en del af børnevaccinationsprogrammet herhjemme, beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinen gives to gange. Første vaccination giver man, når barnet er 15 måneder. Det andet stik får man i 4-års alderen. Det er vigtigt, at man får begge stik for at opnå høj nok beskyttelse mod sygdommen. Sundhedsstyrelsen anbefaler forældre at lade deres børn vaccinere. Desuden bør unge voksne, der endnu ikke er vaccineret, lade sig vaccinere.

Alt for få bliver vaccineret

Udbruddet af mæslinger i Danmark i år var det værste i 15 år, og det hænger sammen med, at mange fravælger vaccinen.

- Tilslutningen til vaccinen er stadig for lav i Danmark, siger Tyra Grove Krause, afdelingslæge og ph.d. ved Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut.

Blandt børn, der er født mellem 2005 og 2007, er der kun 85 til 87 procent ud af en årgang, der har fået den første MFR-vaccine, og for MFR 2 - den man får i fire-års alderen - er tilslutningen endnu lavere. Tilslutningen er lavest i Københavnsområdet.

- Den lave tilslutning til vaccinen er et problem, fordi man ved, at 95 procent af en årgang skal vaccineres, for at sygdommen er under kontrol, fortæller Tyra Grove Krause.

Mæslinger er en alvorlig sygdom. Inden MFR-vaccinen blev indført i Danmark i 1987, var der tilfælde af både dødsfald, hjernebetændelse og skader i nervesystemet forårsaget af mæslinger.

Ingen sammenhæng mellem MFR og autisme

Den lave tilslutning til vaccinen kan skyldes, at forældrene ikke vil udsætte deres børn for de bivirkninger, vaccinen kan have – hoste, let feber eller udslæt er ikke ualmindelige bivirkninger. Det er helt ufarligt og forsvinder efter nogle dage. En anden grund til, at nogle fravælger vaccinen, kan være et studie offentliggjort i 1998, der påstod, at MFR vaccinen kan føre til autisme. Den fejlbehæftede og uvidenskabelige undersøgelse er senere trukket tilbage af originalforfatteren, og adskillige, omfattende og videnskabelige undersøgelser sidenhen har ikke kunnet dokumentere nogen som helst sammenhæng mellem MFR og autisme.

Verdenssundhedsorganisationen har som mål at eliminere mæslinger i Europa senest i 2015. Det mål når Danmark ikke, hvis ikke flere tager imod tilbuddet om MFR-vaccine i de kommende år.

Læs mere hos Netdoktor.dk:

14 spørgsmål til MFR-vaccinen
Skal mit barn vaccineres inden udlandsrejse?
Vaccinationer til børn