Madeleine usikker til Margrethes fødselsdag

Den svenske prinsesse Madeleine tager ikke sin forlovede med til dronning Margrethes fest, hvis hun overhovedet selv deltager.

Prinsesse Madeleine til kronprins Frederik og kronprisesse Marys bryllup i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: J¯RGEN JESSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når prinsesse Madeleine efter alt at dømme sammen med den øvrige svenske kongefamilie i morgen ankommer til Danmark for at fejre dronning Margrethes 70 års fødselsdag er prinsessens forlovede Jonas Bergström ikke med.

Det skriver avisen Aftonposten, der også kan fortælle, at parrets bryllupsplaner foreløbig er udskudt.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Madeleine aflyser årets bryllup

- Det er et udtryk for, at ikke alt er, som det skal være, i deres forhold, siger en anonym kilde tæt på den svenske kongefamilie til Aftonbladet.

Tvivl om deltagelse

Der har været tvivl om, hvorvidt Madeleine selv overhovedet vil deltage i festlighederne i København. Først var meldingen, at hun havde andre planer, men i aftes lød det fra det det svenske kongehus' informationschef Nina Eldh:

- Det er muligt, at prinsesse Madeleine kommer til København.

Prinsesse Madeleine, der er det yngste af Silvia og Carl Gustavs tre børn, blev tilbage i august forlovet med juristen Jonas Bergström.

BILLEDSERIE: Sveriges smukke prinsesse

I den seneste tid har svenske medier dog spekuleret i, hvorvidt det royale parforhold var i krise. Parret er ikke blevet set sammen i officielle sammenhænge siden den 11. december, hvor de deltog i kongens middag for årets nobelprismodtagere. 

Ingen krise

I februar afviste Jonas Bergström over for Aftonbladet, at forholdet skulle være i krise:

- Madeleine og jeg har det godt, vi er ikke i krise, sagde han.

I det svenske kongehus vil man ikke kommentere forholdet mellem Madeleine og Jonas Bergström.