»Kina er et land med en enorm befolkning, der arbejder hårdt. Mange kinesere holder kun en halv fridag om ugen. Nogle har slet ikke noget liv ved siden af arbejdet. Det er derfor, Kina på mange områder er ved at indhente Vesten.«
Vi befinder os i et mødelokale i en industrizone i det centrale Kina. Zhang Wei er i færd med at analysere sig frem til, hvorfor Europa og USA lige så godt kan vænne sig til en fremtid med flere kinesisktalende konkurrenter.
Han er direktør for robot-divisionen i den kinesiske virksomhed Efort Intelligent Equipment, der er blandt landets største producenter af industrirobotter. En branche hvor Kina har sat alt ind på at udfordre klodens mest udviklede industrinationer.
Foran os står to plastikkrus med den obligatoriske grønne te, der hører sig til under et virksomhedsbesøg. På væggen hænger en indrammet plakat med teksten »undskyldninger fører til nederlag, løsninger fører til succes«. Ellers er der tomt og menneskeforladt i kontorbygningen.
En slående kontrast til den gigantiske lagerhal ved siden af, hvor en metallisk summen bølger frem og tilbage. Den kommer fra de omkring 50 stålbure på tre gange tre meter placeret i midten af hallen. I hver af dem står en to meter høj robotarm og slår huller i luften. Det er sidste testfase, før de sendes ud til samlebåndet hos deres nye ejere et sted i Kina. Efort Intelligent Equipment solgte sidste år 2.000 robotter. Selskabet blev stiftet for ti år siden og er dermed en af de mere garvede aktører i en ganske ung branche, hvor der inden for de sidste fem år er kommet 3.000 nye kinesiske producenter til.
Billig produktion har i årtier været et kinesisk trumfkort i den globale kamp om vækst og internationale investeringer. Hjulpet på vej af lave lønninger og en enorm arbejdsstyrke. Den tid er ved at være forbi.
Den kinesiske arbejdsstyrke skrumper, lønningerne stiger, og mange yngre kinesere vil hellere fortsætte med at studere end at tage et lavtlønnet og fysisk krævende job. I et forsøg på at komme udviklingen i forkøbet har den kinesiske ledelse besluttet at iværksætte, hvad landets præsident har kaldt en robotrevolution. Den kinesiske fabrikshal skal automatiseres ved hjælp af ny teknologi, der både skal findes ude og hjemme.
På få år er Kina derfor blevet det land i verden, der investerer mest i robotteknologi. Robot-planerne er en vigtig del af regeringens overordnede strategi kaldet »Made in China 2025,« der skal fremtidssikre Kina ved at opgradere en række udvalgte industrier.
»De samler alle spidskompetencerne inden for meget specifikke områder i industrien og sætter dem sammen med de førende udviklings- og forskningsmiljøer, og så laver de nogle meget, meget dedikerede miljøer, der får alle de penge, de har brug for. Så der lægges enorme ressourcer bag. Og når man ikke mener, at man kan vente på selv at udvikle en teknologi, køber man den udefra. Så der er statsfinansierede midler og lån til rådighed til de virksomheder, der vil på opkøb,« siger leder af det danske innovationscenter i Shanghai, Morten Brandtoft.
Det har medført en bølge af kinesiske investeringer i teknologitunge virksomheder i udlandet. Den mest omtalte af slagsen fandt sted i sommer, da elektronik- og hvidevaregiganten Midea købte sig til en ejerandel på 94 procent i Tyske Kuka. Investeringen var på over 35 milliarder kroner. Til gengæld fik kineserne kontrol over en af Tysklands mest innovative firmaer og en global leder i robotsektoren. Handlen skabte stor debat Tyskland, hvor mange til det sidste håbede, at en tysk eller europæisk køber ville melde sig.
»Kuka er en succesfuld virksomhed i en strategisk sektor, der er vigtig for den europæiske industris digitale fremtid,« udtalte den tyske EU’s kommissær Günther Oettinger, der er blandt forbundskansler Angela Merkels politiske allierede. Merkel selv var i Kina på et officielt besøg, da den kinesiske milliardinvestering blev annonceret. Her lod hun forstå, at der i det mindste burde være reciprocitet på området. En henvisning til det faktum, at en lignende handel i Kina aldrig var blevet godkendt af de kinesiske myndigheder.
Men langt fra alle udenlandske firmaer begræder den kinesiske automatisering:
»Det er også en spændende mulighed. Der findes masser af succeshistorier om, at når der kommer kapital til, så vokser virksomhedens base samtidig med, at den får adgang til det her kæmpestore kinesiske marked,« siger Morten Brandtoft fra det danske innovationscenter. For den italienske robotproducent Evolut betød det en kapitalindsprøjtning på 100 millioner kroner, da Efort Intelligent Equipment sidste år købte 70 procent af virksomheden. De resterende 30 procent blev på ejerens hænder. Købet var et strategisk træk for at tilføre ny viden og for at gøre klar til at indtage nye markeder, fortæller Zhang Wei fra Efort Intelligent Equipment.
»Kina er vores vigtigste fokus, men vi vil også ud internationalt til Indien, Sydamerika og Europa. Vi deltager allerede i messer med vores modeller,« forklarer han.
Det italienske køb sikrer firmaet en endnu stærkere position som leverandør til bilindustrien. Den kinesiske robotproducent startede som en ti mand stor udviklingsafdeling underlagt den statsejede kinesiske bilproducent Chery. Chery forsøgte længe at indgå partnerskaber med nogle af branchens internationale sværvægtere, men blev afvist hver gang. I stedet valgte man til sidst at stifte Efort Intelligent Equipment, der fik 200 mio. kr. i startkapital og besked på at bygge robotter fremstillet i Kina. Chery er stadig den største kunde, selv om Zhang Weis 500 ansatte i dag leverer industrirobotter til et væld af brancher. De koster fra 30.000 kr. til over 200.000 kr. stykket. Men prisen skal væsentligt længere ned for at kunne konkurrere internationalt.
»Vi skal være 30 procent billigere, og det bliver vi kun ved at blive større, så vi får stordriftsfordele,« siger han. For til trods for de seneste års store fokus, ligger de kinesiske mål stadig et godt stykke ude i fremtiden. Kinas egne robotter er teknologisk på et relativt simpelt niveau i forhold til, hvad de dygtigste firmaer i branchen kan levere. Også målt på, hvor automatiserede de kinesiske fabrikshaller er, halter Kina langt bagefter.
I dag har Kina 36 robotter per 10.000 arbejdere i fremstillingsindustrien. Til sammenligning har Japan og Sydkorea henholdsvis 315 og 478. Den kinesiske regering vil have antallet op på 150 enheder per 10.000 arbejder inden 2020. Det vil kræver omkring 650.000 ekstra industrirobotter.
Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina