Macron vil sætte militæret ind mod slavehandlen i Libyen: »Det er en hasteoperation«

Ifølge den franske præsident vil EU og afrikanske lande i løbet af få dage gribe militært ind i Libyen for at redde migranter og flygtninge ud af slavehandlen.

01INDLIBYA-CONFLICT-MIGRANT.jpg
De afrikanske lande har under et topmøde med EU indvilget i at tage egne statsborgere, der tilbageholdes i lejre i Libyen af militser og menneskesmuglere, tilbage, og ifølge den franske præsident vil der i løbet af kort tid finde en militæroperation sted, som skal befri migranterne. Foto: Taha Jawashi/AFP Fold sammen
Læs mere

De migranter og flygtninge, der tilbageholdes under kummerlige forhold i Libyen af militser og menneskesmuglere, skal nu reddes ud fangenskabet.

Det fastslår den franske præsident, Emmanuel Macron, der siger, at en »hasteoperation« vil finde sted »i løbet af få dage«. Macron beskriver operationen som et »konkret militært og politimæssigt initiativ på jorden«, og den franske præsident understreger, at det er aftalt med den EU- og FN-støttede regering i Libyen, at den vil hjælpe med at udpege de kontroversielle interneringslejre.

Præsident Macron har annonceret »hasteoperationen« under et topmøde mellem EU og Afrika i Elfenbenskysten.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har deltaget i topmødet, der sluttede torsdag, og hun siger, at det er planen, at de tilbageholdte migranter og flygtninge efter befrielsen skal sendes tilbage til deres hjemlande.

»De afrikanske lande har nu indvilliget i at tage deres statsborgere i Libyen tilbage, og det er godt, at de afrikanske ledere på den måde tager ansvar,« siger Ulla Tørnæs til Berlingske.

Hun har på topmødet bidraget med 30 mio. kr. til EUs såkaldte Trust Fond for Africa. Pengene forventes bl.a. brugt på at støtte FNs arbejde med at forbedre forholdene for migranter i Libyen, herunder i landets detentionscentre, og til at oprette sundhedsklinikker og sikre zoner for kvinder, som har været udsat for vold eller menneskehandel.

Afrikanske lande i front

Ifølge Ulla Tørnæs er der nedsat en taskforce med repræsentanter fra EU, AU (Den Afrikanske Union) og FN, som skal finde ud af, hvordan operationen med at befri migranterne og flygtningene skal foregå.

Men det tyske nyhedsbureau DPA skriver, at selve den operative del af befrielsesaktionen bliver de afrikanske landes ansvar, mens EU vil bidrage med bistand til de befriede migranter, så de kan få en frisk start i deres hjemlande.

Det er rapporterne om slavehandel i Libyen, der kalder på handling.

Ganske vist er det ikke nogen nyhed, at afrikanske migranter og flygtninge nærmest behandles som dyr i Libyen, men billederne for nylig på CNN af libyske militser og menneskesmuglere, der sælger afrikanske migranter og flygtninge »som geder for nogle få dollars,«, som Nigerias præsident Buhari udtrykker det ifølge BBC, har fået de afrikanske regeringsledere op af stolen.

Det samme gælder EUs regeringer, der heller ikke bare har kunnet lukke øjne og ører for slavemarkederne i Libyen. Især ikke da EU kritiseres for at være medansvarlig for migranternes og flygtningenes situation i Libyen.

Kritikken kommer blandt andre fra FNs Menneskerettighedskommissær, Zeid Ra’ad Al Hussein, fordi den libyske kystvagt med EUs støtte forhindrer migranterne og flygtningene i at tage turen over Middelhavet mod Europa.