Macron vil forny kontrakten med det franske folk

Reformer skal genskabe franskmændenes tillid til de folkevalgte, bebudede præsidenten i en tale til nationalforsamlingen. Den var en passioneret hyldest til de franske frihedsidealer og et forenet Europa.

Præsident Emmanuel Macron havde sørget for at sætte scenen med pomp og pragt, da han i går indledte parlamentets arbejde med at holde en halvanden time lang tale til de folkevalgte på Ludvig XIVs pragtslot, Versailles. Foto: Etienne Laurent / AFP Photo Fold sammen
Læs mere

Iscenesættelsen var vanen tro, når Emmanuel Macron træder frem for franskmændene, på én gang dristig og grandios. Ikke blot havde han henlagt mandagens åbning af nationalforsamlingen til solkongen, Ludvig XIVs, slot i Versailles. Macron valgte også som den første præsident i nyere tid selv at indlede parlamentets arbejde med en state of the nation-tale.

Det havde forinden ført til kritik fra både højre og venstre af den nye statsleders »royale« manerer. Men den vanskelige situation, som Frankrig – og for så vidt også resten af verden – befinder sig i, fordrer usædvanlige initiativer, hævdede Macron, inden han efter et minuts tavshed til ære for den nyligt afdøde tidligere minister og statskvinde Simone Weil tog fat på en halvanden time lang tale.

Præsidenten undlod at gå i detaljer med de kommende måneders reformer – heriblandt den potentielt eksplosive omorganisering af arbejdsmarkedet. Dem vil premierminister Édouard Philippe gøre rede for, når han tirsdag fremlægger regeringsgrundlaget. Kun på ét punkt præsenterede Macron en række konkrete forslag, nemlig i forhold til kampen mod franskmændenes politikerlede og for at genskabe deres tillid til de politiske institutioner.

For at nå det mål skal antallet af folkevalgte, der i dag løber op i 925 deputerede og senatorer, skæres ned med en tredjedel. Valgsystemet skal gøres mere proportionalt, så det bedre afspejler vælgernes mangfoldighed, hvilket vil være til fordel for bl.a. Front National. Der skal sættes grænser for politikernes mulighed for genvalg, foreslog præsidenten, som lovede, at han »om nødvendigt« vil sende reformpakken ud til folkeafstemning.

På en anden front vil den undtagelsestilstand, som Frankrig har befundet sig i siden massakrerne i Paris november 2015, blive bragt til ophør i løbet af efteråret, fordi »frihed er en betingelse for et stærkt demokrati«. Samtidig vil kampen mod terror imidlertid blive styrket via den generelle lovgivning.

Resten af talen – der, lovede Macron, bliver en årligt tilbagevendende begivenhed – var en filosofisk og sine steder passioneret trosbekendelse til de franske og europæiske værdier, som driver præsidenten.

»Frankrig er et land, som ikke kan reformeres, men som ikke desto mindre altid genfinder meningen med sin historie og sin humanisme, når det som nu står over for udfordringer,« sagde Macron og opfordrede til at gøre »Frankrig til centrum for et verdensomspændende humanistisk projekt«.

EU skal have et helbredstjek

Også EU fik såvel en dybfølt kærlighedserklæring som et par knubbede ord med på vejen. Det sidste fordi Unionen, ifølge den franske præsident, de seneste år haft så travlt med kriseadministration, at den har mistet orienteringen i det lange perspektiv.

»Derfor må vi give samarbejdet et skånselsløst helbredstjek, og Frankrig må tage initiativet sammen med den tyske kansler. Inden årets udgang vil vi sætte gang i en række demokratiske konventer, der skal genstifte Europa på det oprindelige politiske projekts præmisser om at forene borgerne,« proklamerede Macron og tilføjede med adresse til skeptiske medlemslande: »Enhver vil være fri til at gå med eller ej, men tiden er ikke længere til lappeløsninger.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa