Den franske præsident, Emmanuel Macron, stoler på, at Kina kan få talt Rusland til fornuft i forhold til krigen i Ukraine.

Det siger han under et besøg hos Kinas præsident, Xi Jinping, i Beijing.

»Ruslands krig i Ukraine udfordrer den internationale stabilitet.«

»Jeg ved, at jeg kan regne med, at du taler Rusland til fornuft og får alle samlet ved forhandlingsbordet,« lyder det fra Frankrigs præsident.

Han var kort forinden blevet taget imod af Xi uden for Folkets Store Hal, der er magtens centrum i den kinesiske hovedstad.

Macron landede onsdag i Beijing, hvor han skal være tre dage. Øverst på besøgets dagsorden er den igangværende krig i Ukraine.

Arkivfoto: Macron landede onsdag i Beijing, hvor han skal være tre dage. Øverst på besøgets dagsorden er den igangværende krig i Ukraine.
Arkivfoto: Macron landede onsdag i Beijing, hvor han skal være tre dage. Øverst på besøgets dagsorden er den igangværende krig i Ukraine. Ng Han Guan

I forbindelse med besøget har kinesisk stats-tv bragt en meddelelse, hvor Xi hylder Kinas »positive og stabile« bånd til Frankrig, mens verden gennemgår »omfattende historiske forandringer«. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Kina forholder sig officielt neutralt til krigen i Ukraine. Xi Jinping har på intet tidspunkt fordømt Ruslands invasion af Ukraine.

Arkivfoto: Macron landede onsdag i Beijing, hvor han skal være tre dage. Øverst på besøgets dagsorden er den igangværende krig i Ukraine.
Arkivfoto: Macron landede onsdag i Beijing, hvor han skal være tre dage. Øverst på besøgets dagsorden er den igangværende krig i Ukraine. POOL

I sidste måned mødtes Xi og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva.

Xi Jinping sagde under sit besøg i Rusland, at relationen mellem Kina og Rusland har vital betydning for verden og menneskeheden.

Xi Jinping har stadig ikke mødtes med eller talt i telefon med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Zelenskyj har ellers inviteret til dialog.

Emmanuel Macron har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med på besøget i Beijing.

Sammen vil Macron og von der Leyen formentlig forsøge at få Xi til at tage kontakt til den ukrainske præsident.

Det vurderer Francesca Ghiretti, der er analytiker hos den tyske tænketank Mercator Institute for China Studies.

»I varierende grad er de begge enige om, at det er værd at prøve at overbevise Kina om at bidrage mere seriøst til at finde en løsning på konflikten i Ukraine.«

»Et telefonopkald mellem Xi og Zelenskyj vil være det bedst tænkelige udfald af besøget,« sagde Francesca Ghiretti umiddelbart før besøget.

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.