Den ene europæiske leder efter den anden har allerede inden søndagens afgørende runde af det franske præsidentvalg meldt ud offentligt, at man meget gerne ser Emmanuel Macron som vinder af valget. Ikke mindst fordi han står for en proeuropæisk linje, mens Macrons modstander, den højrenationale Marine Le Pen, er stærkt kritisk over for EU og helst ser Frankrig forlade unionen og euroen.
Men selv om Macron bakker op om EU og mener, at mange problemer kun kan løses gennem EU-samarbejdet, skal man ikke tro, at han er jubeleuropæer. Macron ønsker reformer af EU og har flere forslag, der langt fra vil skabe begejstring blandt alle EU-landene.
»Det er vigtigt at nuancere billedet af Macron som en proeuropæisk kandidat. Han er uden tvivl den mest proeuropæiske af de 11 kandidater, der stillede op, men han er ikke nødvendigvis stærkt proeuropæisk set fra Bruxelles. Det er et ja til Europa, men som et instrument for franske interesser,« siger Martin Quencez, der forsker i fransk udenrigspolitik ved den transatlantiske tænketank German Marshall Fund.
Læs om de fire største udfordringer, der kommende franske præsident står over for.
Quencez peger især på to områder, hvor Macron vil dele vandene. Han ønsker reformer, der skal styrke konkurrenceevnen, og det handler i høj grad om, hvordan eurozonen styres. Og hvis der ikke kan opnås enighed om det, må en gruppe lande køre videre, selv om det kan skabe splittelse, netop som landene forsøger at holde sammen i en vanskelig Brexit-proces.
»Han har hele tiden sagt, at hvis et land ikke vil være med til fælles regler, skal det land ikke kunne blokere for andre lande. Det gør han med åbent sind, og han er klar over, at det kan føre til splittelse, men han mener, at det er nødvendigt for at kunne bevæge projektet fremad i forhold til løsninger på den økonomiske krise,« siger Quencez.
Vil have en »køb europæisk«-lov
Det andet punkt er Macrons kamp mod dumping, hvor han både vil sætte ind internt i EU og over for EUs handelspartnere. Han ønsker således klarere regler for udstationerede EU-borgere, der skal forhindre løndumping fra øst- og centraleuropæiske lande. Her vil Macron tørne frontalt sammen med de øst- og centraleuropæiske lande, ikke mindst Polen.
Og så er Macron ikke den rene fortaler for globalisering, som Marine Le Pen har forsøgt at udstille ham som. Han ønsker faktisk en »køb europæisk«-lov, der skal tvinge det offentlige til kun at købe ind fra virksomheder, der har over halvdelen af deres produktion i EU.
»Han ser EU som et projekt, der skal beskytte mod dele af globaliseringen. Han ved, at man ikke kan stoppe globaliseringen, men en »køb europæisk«-lov skal give en form for beskyttelse. Og det står meget centralt hos Macron. Han skriver mere i sit valgprogram om at beskytte Europa mod unfair konkurrence end om fordelene ved frihandel,« fortæller Quencez.
Emmanuel Macron lægger i sit valgprogram heller ikke skjul på, at han især ser EU som den bedste måde at varetage franske interesser på.
»Jeg engagerer mig internationalt for at forsvare vores lands interesser – ved at relancere et ambitiøst Europa, der investerer og beskytter,« skriver Macron.
Vil være ligeværdig med Tyskland
Og både det med at investere og beskytte hænger nøje sammen med det fransk-tyske forhold, der altid har været drivkraften i EU.
Noget af det første, Macron vil gøre, er at besøge Tysklands kansler, Angela Merkel, og ud over handel og styringen af eurozonen vil det i høj grad dreje sig om et stærkere forsvarssamarbejde.
»For Macron handler det om hurtigt at nå til enighed med Tyskland om en køreplan for fremtidens Europa uden at ligne en, der går for meget på kompromis. Han vil forsøge at genskabe et billede af en fransk præsident, der kan tale på lige fod med Tyskland,« siger Martin Michelot, som er vicedirektør for Europeum Institute for European Policy, der er en uafhængig tænketank med fokus på sammenhængskraften i Europa.
Ifølge Michelot vil Macrons første fokus være et endnu stærkere europæisk forsvarssamarbejde, hvor Frankrig og Tyskland sandsynligvis kan nå til enighed relativt hurtigt. Og så skal de to lande blive enige om en stærkere styring af eurozonen i fremtiden – måske med en form for fælles eurozone-finansminister.
Men de to lande vil være meget uenige om det grundlæggende spørgsmål om det store tyske handelsoverskud i forhold til de andre eurolande. Her vil Macron forsøge at overbevise Merkel om, at det er i alles interesse, hvis Tyskland stimulerer privatforbruget og dermed også øger importen fra andre EU-lande. Men det har Tyskland afvist ganske kategorisk gennem flere år.
»Macrons plan er at skabe en bedre fransk konkurrenceevne, og det handler uundgåeligt også om det store tyske handelsoverskud, som bliver en meget vanskelig kamp at vinde for Macron,« vurderer Michelot.
I forhold til det forestående britiske exit fra EU har Frankrig og Tyskland begge lagt en linje, der i Storbritannien anses som værende meget hård ikke mindst i forhold til opgørelsen af skilsmisseregningen. Og Brexit-linjen kommer umiddelbart ikke til at ændre sig med Macron som præsident, ifølge de to franske forskere. De peger på, at Macron især har talt om tre franske interesser i forbindelse Brexit: at undgå en dominoeffekt hvor andre lande forlader EU, at se dele af Londons enorme finansverden flytte til Paris og at fastholde et stærkt forsvarssamarbejde med briterne.
Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.