Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger under den afsluttende tv-debat før præsidentvalget søndag, at udfordreren Marine Le Pen har sine interesser i Rusland hos præsident Vladimir Putin.
Det nægter hun energisk.
Macron henviser til, at hun forholdt sig passivt, efter Rusland i 2014 annekterede den ukrainske halvø Krim, at hun ikke talte imod Rusland under den russiske hærs voldsomme angreb i Syrien.
Macron henviser også til, at hun i 2017 har modtaget et meget stort millionbeløb fra en russisk bank, som står den russiske ledelse nær.
Det var et beløb på ni millioner euro, som hun brugte til at føre valgkamp for fem år siden, hvor hun også var oppe imod Macron i den anden og afgørende runde af præsidentvalget.
/ritzau/