»Lysere piger er altid smukkere«

I Zambia og resten af Afrika er det helt normalt at blege sin hud med giftige kemikalier. Aggressiv markedsføring og vestlig kolonisering er væsentlige dele af forklaringen, siger eksperter. Berlingske har fulgt 26-årige Flavia Mwape gennem to uger.

På broderparten af reklame­industriens billboards og plakater i Zambias hovedstad, Lusaka, og andre afrikanske byer er kvinderne mulatfarvede – ikke mindst på dem, som skal sælge produkter, som kan give folk den samme eftertragtede lyse lød. Fold sammen
Læs mere

LUSAKA, Zambia: »Lipstick, Guitars & Rock N’Roll« står der med store bogstaver på Flavia Mwapes T-shirt; blingbling-semilisten skriver »NYC« på denim-kasketten, og i stuens fjernsyn ryster letpåklædte mulatfarvede piger røven til lokal, amerikansk-inspireret hiphop-musik.

»Jeg begyndte med ansigtet, da jeg var 23. Det var nogle veninder, der introducerede mig til det,« fortæller Flavia Mwape, der er i dag er 26 år gammel. Siden er cremen blevet skiftet ud med blegende kropsæber, som hun vasker sig i hver morgen.

»Da mit ansigt blev lysere end resten af kroppen, besluttede jeg mig for at finde et produkt, som kunne give mig den samme farve over det hele. Så gik jeg hen til nogle piger, jeg syntes havde en flot hudfarve, og spurgte, hvad de brugte.«

»Da mit ansigt blev lysere end resten af kroppen, besluttede jeg mig for at finde et produkt, som kunne give mig den samme farve over det hele,« fortæller Flavia Mwape. Instagramfoto Fold sammen
Læs mere

Nu bruger Flavia Mwape Citrolight og Extra Clair, der ifølge pakken er »beriget med vitaminerne A, E og C, der gradvist gør huden lysere og blødere«.

Men på internettet kan man læse, at de selvsamme sæber også indeholder kviksølv og hydroquinon, der sammen med binyrebarkhormon regnes for de mest almindelige, aktive ingredienser i hudblegeprodukter. Ingredienser, som ikke bare kan medføre hyperpigmentering og varige ar på huden, men mere alvorligt; nyreskader, hudkræft og skader på centralnervesystemet, ifølge WHO og hudlæger. De bleger huden ved at forhindre ny dannelse af pigment; vitamin A forstærker effekten.

Det tror Flavia Mwape ikke på.

»De produkter, jeg bruger, er ikke så stærke; de er ligesom helt normale sæber og cremer. De er fra Indien; dér bleger de også huden. Hvis jeg brugte nogle, der var stærkere, ville min hud med tiden blive meget rynket. De får ens hud til at se sååååå gammel ud.«

 

»Fanta Face«

Og det er Flavia Mwape ikke interesseret i. Hun drømmer om en karriere som stewardesse, og efter knap et år uden arbejde er hun nu i kabinepersonaletræning. For tiden bor hun derfor hos sin moster, der betaler Flavia Mwapes seksårige datters skolegang. I mosterens stue er der overalt, på vægge og hylder, portrætbilleder af Flavia Mwape; dem har hun selv taget med og hængt op, fortæller hun.

»Tre fjerdele af kvinderne her i Zambia bleger hud. Det er meget normalt,« tilføjer hun. Et officielt tal eksisterer ikke, men hudblegning er meget almindeligt i Afrika og blandt mørklødede befolkninger i Europa og USA, vurderer WHO i en rapport fra 2012. I eksempelvis Nigeria bleger 77 pct. af kvinder huden.

Metoderne er mange; langt de fleste anvender cremer, som får lov at virke natten over, andre gør som Flavia Mwape, der vasker sig i blegende sæber, som hun selv mikser i køkkenet. For de mere ekstravagante findes der indsprøjtninger og blege-piller, som »gør huden lysere indefra«. I Somalia eksperimenteres der med at snøre kroppen ind i plastfolie eller iføre sig vandtætte, såkaldte »sauna dragter«, efter at man har påført de blegende cremer.

Ud over en Beyoncé-farvet hud drømmer Flavia Mwape om en karriere som stewardesse og en hvid mand. Foto: Signe Okkels Fold sammen
Læs mere

Hudblegning er flere steder så udbredt, at praksissen har fået sit eget sprog. I Zambia bliver de, der bleger hud, kaldt for FBIs »Former Black Individuals«, og hvis ansigtet er lysere end resten, hedder det sig, at vedkommende har »Fanta Face, Coca-Cola Body«.

Og det er der en god grund til, for fænomenet er et dybere kulturelt anliggende, som trækker tråde til kolonitiden, fortæller Afrika-ekspert Bodil Folke Frederiksen, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Der er tale om magtforhold, som stammer tilbage fra 1900-tallets Europa og kolonisering af fremmede områder, hvor det at have status som hvid var forbundet med indflydelse og overlegenhed på alle mulige måder. Derfor ser vi i både Afrika og Indien og flere andre steder, at lys hud bliver forbundet med prestige og skønhed, især nok for kvinder, hvor det kan betyde noget i forhold til ægteskab og til ens status som attråværdig.«

Beyoncé-farvet

Men det er kun den halve sandhed, fortæller Masheti Wangoyi fra Kenya, ph.d.-fellow i Internationale Udviklingsstudier på RUC.

»Begæret efter skønhed er universelt. Du ser jo også danske kvinder, der afbleger deres hår. Det afhænger af, hvordan vi som personer definerer skønhed. Og så er markedsføringen af de her produkter ekstremt aggressiv og overbevisende, og her er de unge mennesker et nemt bytte, fordi udseende betyder så enormt meget for dem.«

Det gør det også for Flavia Mwape, og hun tilhører Afrikas voksende middelklasse, som har råd til både fitness, caffe latte og nye frisurer hver anden uge. Som rejsekonsulent tjente hun cirka 3.000 kroner om måneden.

»En lys pige er smuk. Lysere piger er bare altid smukkere. For at få den farve begyndte jeg at tilføje de her sæber og ’lighten up’-cremer, så min hud kunne blive mere lækker ... mere smuk.«

En opfattelse, reklameindustrien med al tydelig er bevidst om. På nærved samtlige billboards og plakater i Zambias hovedstad, Lusaka, er kvinderne mulatfarvede. Selv er Flavia Mwape ikke i tvivl om, hvor hun får sin inspiration fra.

»Jeg ser Star Network (TV-kanal, red.) og så kopierer jeg fra dem, jeg synes, ser flotte ud, for eksempel Rihanna eller Beyoncé,« siger hun og stritter med de lange, kunstige negle, der er lakeret i frisk pink.

Flavia Mwape bruger produkterne Extra Clair og Citrolight. Foto: Signe Okkels Fold sammen
Læs mere

Bortset fra lidt unormal hårvækst på hagen, som hun får fjernet med voks, har hun ingen synlige bivirkninger ved sin hudblegning.

Bedre odds for kærlighed

Men selv om hudblegning ikke er et nyt fænomen, er det blevet langt meget mere udbredt de senere år. En global homogenisering af vestlige kvindeskønhedsidealer er på spil, forklarer Bodil Folke Frederiksen

»Idealet for kvindelig skønhed er stadig den hvide, europæiske kvinde, og det er det, som dominerer i den globale populærkultur. Derfor svækker globaliseringen ikke ligefrem den her forestilling om, at lys hud er mere attraktiv.«

Ifølge denne før-efter-reklame hjælper det tilsyneladende også på humøret at anvende et hudblegningsprodukt. Fold sammen
Læs mere

Det er primært unge kvinder og mænd i byerne, der bleger huden, men det er kun naturligt, siger Masheti Wangoyi.

»De urbane miljøer i Afrika er for de unge en slags kosmopolitisk frirum, hvor de kan gøre, som det passer dem og suge til sig af nye ideer. I landsbyen er familierne typisk meget imod hudblegning. Ikke fordi det er sundhedsskadeligt, men fordi det bliver associeret med prostitution,« fortæller hun og fortsætter:

»Kvinderne gør det, fordi mænd i byerne oftest foretrækker en lysere hud. Og så er det ligesom med rygning – en dårlig vane, som man begynder på, fordi ens omgangskreds gør det, og så bliver man afhængig.«

Flavia Mwape tilhører Afrikas voksende middelklasse, som har råd til både fitness, caffe latte og shoppingture. Fold sammen
Læs mere

Og som den toneangivende ghanesisk-amerikanske forsker Yaba Blay udtrykker det:

»I samfund som vores (afrikanske, red.) er kvindens bedste odds stadig at blive gift, og hvis manden siger, at han bedst kan lide lysebrune kvinder, så er det bare om at få en lysere kulør. Så enkelt er det.«

Men Flavia Mwape har slet ikke afrikanske mænd i kikkerten; dem er hun ikke tiltrukket af. Derfor er hun fast inventar på byens backpacker-hostel, hvor hvide rygsæksrejsende og forretningsmænd bor, og i weekenden slænger hun sig ved poolen på Hotel Radisson. Hun bleger huden for sin egen skyld, fastholder hun. Men missionen, den er klar.

»Jeg vil giftes med en hvid mand.«