Lynnedslag dræber 11 i to tårne i Jaipur i Indien

Lynnedslag dræber hvert år gennemsnitligt over 2000 mennesker i Indien. Søndag døde 11 efter lynnedslag.

Lynnedslag dræbte søndag 11 personer, der tog selfies i to tårne i det nordlige Indien. Mange andre blev kvæstet. Det rapporterer BBC. I alt meldes over 50 dræbt af lynnedslag i landet på et døgn. Lynnedslag dræber hvert år gennemsnitligt over 2000 mennesker i Indien. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lynnedslag har dræbt 11 personer, der var ved at tage billeder af sig selv i to tårne i det nordlige Indien.

Foruden de 11 blev mange kvæstet, rapporterer BBC. I alt meldes over 50 dræbt af lynnedslag i landet på et døgn.

Ulykken skete søndag, hvor ofrene for lynnedslaget i tårnene var optaget af at fotografere i regnen fra udkigsposterne i Amber Fort, der stammer fra det 12. århundrede. Det er et populært turistmål.

I alt 27 personer opholdt sig i tårnene og på fortets brystværn, da lynnedslaget skete. Politiet siger, at de fleste i tårnet var unge mennesker.

»Nogle af de kvæstede mistede bevidstheden, mens andre løb i panik med ekstreme smerter,« siger Saurabh Tiwari, der er ledende politimand.

Redningsmandskab undersøgte mandag en dyb voldgrav neden for tårnene, hvor nogle kunne være styrtet ned.

Lynnedslag dræber hvert år gennemsnitligt over 2000 mennesker i Indien.

Indiens Meteorologiske Institut siger, at antallet af dødsfald er fordoblet siden 1960'erne - blandt andet på grund af klimakrisen.

Oversigter over ulykker i forbindelse med lynnedslag viser stigninger på mellem 30 og 40 procent siden første halvdel af 1990'erne.

I 2018 blev der i den sydlige delstat Andhra Pradesh registreret 36.749 lynnedslag på kun 13 timer.

Embedsmænd siger, at lynnedslag forekommer mere i områder med relativt få træer, hvorved folk kommer i større fare for at blive ramt.

Den indiske premierminister, Narendra Modi, har mandag lovet erstatninger til de familier, som har mistet pårørende i søndagens ulykke.

/ritzau/AFP